Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

98 4 122. I § 63 har jeg givet en fremstilling af den metode, der maa anvendes for at finde en bestemt vares efterspørgselskurve; her skal spørgsmaalets mere matematiske side berøres, navnlig spørgs- maalet om den metode, der skal benyttes ved udjævningen af pris- og forbrugsrækken. Enhver udjævning er jo i og for sig en vilkaar- lighed, men vilkaarligheden kan være større eller mindre; reglen maa være, at man altid maa vælge en metode, der nogenlunde falder i samklang med udjævningens hensigt. I det her nævnte tilfælde ønsker man de regelmæssige forandringer medtaget i den udjævnede talrække; dersom disse forandringer var stadig jævnt voxende eller aftagende, vilde en udjævning efter en renteformel1) vel være tilfredsstillende, men de ovenfor nævnte fænomener er ikke stadig jævnt voxende eller aftagende, i al fald kun i ganske korte perioder: de to ovennævnte talrækker (tabel 13a) er saaledes under- givet hyppige forandringer, prisen er stigende indtil periodens midte, derefter stærkt aftagende, og forbruget er omtrent konstant i de første totredjedele af tiden, derefter stærkt stigende. Andre metoder2) af lignende art, der kræver en konstant procenttilvækst eller -aftagen, er ligeledes ubrugelige til vort formaals realisation. En ren praktisk ulempe har disse metoder ved det store regnearbejde, som de giver anledning til; i det foregaaende, hvor jeg har foretaget udjævning paa et par hundrede talrækker, vilde en slig metode have været ret uoverkommelig. 5 123. Gaar man ud fra, at udviklingen har været nogenlunde jævn i et kort tidsrum, vil man utvivlsomt naa det bedste resultat ved kun at tage hensyn til forandringerne i dette tidsrum. Skal man t. ex. udjævne talrækken: äx-n clx — (n — 1) 0x_(n — 2)* • • • ax—1 ax Slx + l* . . . ax + (n-2) 0-x + (n — 1) ^x + rn kan man som udjævning for ax benytte et tal, paa hvis dannelse de nærliggende tal har haft indflydelse. Man har her talrige formler varierende med hensyn til antallet af tal, der medtages, og til den vægt, der tillægges hvert tal, en vægt, der er aftagende med tallets afstand fra det tal, der skal udjævnes1). Den saaledes udjævnede tal- række kan igen underkastes en ny udjævning. Noget egentligt kriterium for den ene formels fortrin forud for de andres end hensynet til regningernes besværlighed vil man næppe kunne faa. . 6 124. En udjævningsformel, der frembyder et ringe regnearbejde, er formlen: 7 122,i. Benyttet af Norton (Statistical studies in the New York money-market. New York 1902) og Lehr (§ 5(1) til udjævning af prisrækker. — § 122,2. Saaledes f. ex. den af Heits (§ 151) nævnte Frege’s metode til udjævning af prisen. — § 123,p Westergaard: Statistikens Teori. København 1890.