Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

7 ringere, jo højere prisen er, idet en prisstigning vil paavirke den daarlige kvalitet mest ved at jage købere over fra den bedre til den daarlige. Men denne deduktive sætning gør dog kun ondt værre. At gribe til den forklaring, at den variable forskel skyldes forskyd- ninger i opfattelsen af begreberne „fin“ og „middel“, er dog her ikke tilladeligt, da oversigten medtager flere aar. Der er intet til hinder for, at det ene aar har givet en større høstmængde af „fin“ uld end det andet, medens høsten af middeluld har været konstant; alene herved kan der fremkomme brud paa parallelismen. Har man derimod sine iagttagelser indenfor et aar (høstaar), kan man til en vis grad benytte ovennævnte fremgangsmaade som krite- rium. Fra en større mølleejer i Breslau haves følgende maanedlige prisopgivelser for hvedemel i 1898 (§ 3,3): ftabel 3) maaned jan. febr. marts april maj juni juli aug. „finfin“ forskel 31.25 26.25 5.00 31.25 26 50 4.75 31.25 26.37 4.88 33.00 28 75 4.25 36.25 32.50 3.75 34.25 29.00 5.25 32.75 27.25 5.50 31.25 25.25 6.00 Med den deduktive sætning in mente synes her at være en ret god overensstemmelse, særlig naar man ser hen til, at tallene er gennemsnit af maximums og minimums priser. § 8. Ved siden af kvalitetsspørgsmaalet spiller spørgsmaalet om markedet en betydelig rolle. Ved et marked forstaas et begrænset omraade, indenfor hvilket en fælles prisansættelse finder sted. I al- mindelighed nævnes en by, en kommune eller lignende som marked. I tidligere tider fik man priser fra byens torv, hvor producen- terne mødte med deres korn, kvæg, smør o. 1., i nutiden spiller denne torvehandel kun en ringe rolle for prisstatistiken, priskonstateringen foregaar nu andre steder. Iblandt disse maa børsen først og frem- mest nævnes; udtrykkene sukkerpris i Magdeburg, kaffepris i Havre o. s. v. betegner den derværende børs’s prisansættelser. Kvægprisen konstateres nu i byernes slagtehaller, de almindelige landbrugs- produkter undtagen korn i byernes markedshaller. Tales der nu til dags om prisen i en stor by, saa menes altsaa i almindelighed børsens noteringer, hvad de almindelige børsvarer angaar, slagtehallernes noteringer, hvad kvæget angaar, og markeds- hallernes, hvad de almindelige landbrugsprodukter angaar. Medens de to første steder giver engrospriser, giver markedshallerne snart engros- snart detailpris1). Endelig danner butikkerne hovedsalgsstedet for detailvarerne. § 8.J. Creuzbauer (§ 5,3) nævner, at Münchens „Viktualienmarkt“ sælger en detail, medens „Kartoffelmarkt *, „Krautmarkt“ og „Obstmarkt“ sælger en gros.