Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

6 ligt til værks. Ved dannelsen af indexnumbers tages saaledes ofte simpelthen gennemsnittet af de forskellige kvaliteters indexnumber, selv om den ene kvalitet spiller en langt større rolle end de øvrige. Mere videnskabeligt bærer W. Schultze1) sig ad ved dannelsen af bom- uldprisen. Han har ialt prisen paa 4 kvaliteter: amerikansk, ostindisk, ægyptisk og brasiliansk bomuld; da indførselen til England i aarene 1851_90 af vedkommende varer har været proportional med hen- holdsvis 819, 293, 123 og 45, bliver disse tal lagt til grund som vægt. Den samme fremgangsmaade benytter Schultze for at danne gennem- snitsprisen paa berlineruldmarkedet. Man kan indvende mod Schultze, at han burde have anvendt forskellig vægt hvert aar og ikke for hver kvalitet have ladet sig nøje med en enkelt vægt, der er dannet som gennemsnit af 40 aar. I den officielle handelsstatistik drejer det sig netop om at finde en enkelt enhedspris, prisen paa begreberne „kaffe“, „sukker o. s. v. Man benytter mange forskellige metoder. I Danmark f. ex. udspørges undertiden en eller flere med sagen kendte mænd, om de hovedkvaliteter, et givet antal indførte enheder af en vare rummer, og de priser, der er betalt herfor i aarets løb; af disse oplysninger beregnes saa den statistiske pris. Fremgangsmaaden er fuldt ud be- rettiget, naar blot skønnet er rigtigt. § 7. Kvalitetsbetegnelsen kan være af forskellig natur; enten kan man tale om varens finhed, f. ex. ved hvede om „god“, „mid- del“ og „ringe“, ved sukker om melis og farin, eller man kan tale om produktionsstedet, f. ex. riokaffe og javakaffe, uld fra Ade- laide eller Sidney. For nogle varer som korn er (tabel 2) Kvartalet „fin“ „middel“ forskel oktober 1895 34 28l/< juli 1896 373/4 29 83/4 oktober 1896 40 303/4 9^4 januar 1897 42l/4 34 8^4 april 1897 I 463/4 367s 10U/2O juli 1897 477/10 38 97/10 oktober 1897 60 463/4 januar 1898 64’/4 481/. 153/4 april 1898 64^ 47l/z 163A juli 1898 1 621/* 463/4 ir/, den første, for andre som kaile er den sidste betegnelse den naturligste; mange gange deler man baade efter finhed og produktionssted. Naar man har to parallelløbende prisrækker for forskellige finheder af samme vare, kan opfattelsen af finheden have forskudt sig i tidens løb. Som regel er det meget vanske- ligt at overbevise sig herom ved en umiddelbar betragtning af prisfor- skellens bevægelser. Tager man saa- ledes uldprisen for kvaliteterne „fin“ og „middel“, viser den nord- amerikanske statistik1) ovenstaaende kvartalspriser. Rent deduktivt kan man opstille sætningen, at forskellen bliver § 6,v Die Produktions- und Preisentwickelung der Rohprodukte der Textilindustrie. Jena 1896. —- § 7?1. Movement of prices. 1840—1901. Monthly summary, July 1902.