Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

5 om, hvormeget der af 100 kilo „slagtet oxe“ kan regnes som kølle, filet o. s. v., nemlig 23 kg. kølle, 2 kg. filet og 75 kg. ribben o. 1. Dersom man nu har opgivelser over prisen paa disse enkelte kvali- teter af kød, kan mail finde oxekødprisen af formlen: 23 k + 2 f + 75 r 100 hvor k angiver prisen pr. kg. kølle, f pr. kg. filet og r pr. kg. ribben. Paa lignende maade kan man efter andre formler beregne prisen paa kalve-, bede- og svinekød. Denne fremgangsmaade synes dog næppe altid nødvendig. I Würt- temberg2) liar man f. ex. faaet omtrent identiske resultater ved en dobbelttælling af kødprisen i Bezirksorte med over 5000 indbyggere; ligeledes viste en sammenligning mellem priserne i Stuttgarts butikker og paa Stuttgarts kødmarked kun en forskel af 1 pf. pr. kg. Derimod kan der for de enkelte kommuners vedkommende være en betydelig forskel mellem priserne paa samme art kød; men det er i saa fald ikke saa meget en forskellig kvalitet, der gør sig gældende, som en forskel i produktions- og markedsforhold, om der existerer kvæg- haller eller ej, om butikslejen er høj eller lav etc. Man bør dog altid være opmærksom overfor oxekødpris, svinekød- pris etc. uden nærmere betegnelse; man kan t. ex. ikke direkte sammenligne priserne paa forskellige steder, før man ved noget om fremgangs- maaden ved indsamlingen. En indsam- ling kan jo fortrinsvis angive prisen paa kølle, en anden paa filet; er varearten ikke ens, kan man selv for samme by komme til vidt forskellige resultater. Side- staaende tabel viser saaledes to forskellige opgørelser af detailprisen i München3). Søger man en gennemsnitskødpris flabel 1) Aar Pris paa svine- kød efter Pris paa kalve- kød etter Reichs- statistik Jahrb. deut. Städte Reichs- statistik Juhrb. deut. Städte 1896 156 132 146 110 1897 154 138 146 122 1898 160 144 148 120 1899 152 138 10 122 1900 150 136 150 120 paa grundlag af forskellige priser (kvaliteter), og man ikke vil be- nytte ovennævnte formel, gør man utvivlsomt bedst i at udskyde særlige extraordinære kvaliteter, saaledes som tilfældet f. ex. er i dresdnerstatisti ken 4). § 6. Den ovennævnte fremgangsmaade i Breslau er ret enestaaende; i de fleste tilfælde gaar man ved gennemsnitsberegningen rent vilkaar- § 5,2. „Die Fleischteuerung des Jahres 1902 in Württemberg“ i Wurt. Jahrb. f. Statistik u. Landeskunde. 1903. —• § 5,s. Citeret efter A. Creuzbauer: Die Versor- gung Münchens mit Lebensmitteln. München 1903. Seutemann: „Die Preise in der Städtestatistik“ (Tübingen 1905) gaar endog saa vidt, at han helt forkaster enhver interlokal prisstatistik; efter hans mening kan en prisstatistik kun give besked om prissvingningernes størrelse fra tid til anden paa samme sted. — § 5,4. „Zur Statistik der Lebensmittelpreise“ i Mitt, des Statistichen Amtes der Stadt Dresden. 1895.