Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
iagttagelse, naar man blot samtidig angiver de fejl, der knytter sig
til det vundne resultat.
§ 10. I ældre tider tog man ofte ganske ukritisk gennemsnitspriser
fra markeder af højst forskellig betydning. Heitz (§ 1,1) nævner saa-
ledes, at man i Württemberg tog gennemsnittet af 18 markedspriser,
skønt antallet af omsætninger paa de forskellige markeder var højst
ulige, idet der
i Neckarkresen faldt et marked paa
i Schwarzwalderkresen — —
i Jagstkresen — —। .—
i Donaukresen — — —
73000 indbyggere.
16000 —
59000 . —
15000
Og samme forfatter nævner, hvordan man i Tyskland dannede
prisen af 81 markeder, skønt der i nogle egne (Sachsen) kun kom
124000 indbyggere paa en markedsplads, i andre (Brandenburg)
494000.
En undskyldning havde den ældre statistik, idet den ikke havde
midler til at finde omsætningens størrelse; til en vis grad kan man
dog finde et inaal for omsætningen, dels som Heitz paapeger i belolk-
ningens størrelse, dels for kornpriser i det dyrkede areal, lor smør-
priser i koholdets størrelse o. s. v.
Heitz gaar dog utvivlsomt for vidt, hvis han vil erklære slige
gennemsnit uden vægt som ukorrekte; som allerede berørt (§ 9),
maa beregningsmetoden rette sig efter det tilsigtede formaal. Mere
berettiget er Lehrs kritik (§ 5,1) af følgende beregning med faa
priser. Prisen paa træ er angivet til 3.85, 18.70, 13.37 og 12.00, hen-
holdsvis for arealerne 392, 4, 50 og 29; tages der nu ikke hensyn til
arealerne, bliver gennemsnitsprisen 11.98, medens man ellers kun
vilde have faaet 5.45, en ikke engang halv saa høj pris.
I ovennævnte forbindelse omtaler Lehr en anden fejl, der ofte
begaas, nemlig i beregningen af et simpelt gennemsnit for hver
periodes priser, skønt markederne ikke er identiske; nedenstaaende
beregning, der er et faktisk existerende exempel, er illustrerende:
Pris i 1. periode Pris i 2. periode Pris i 3. periode Pris i 4. periode Areal
1. kres — 3.23 — 3.44 15
— 5.92 6.24 8.24 109
3. kres . . r — - — 9.44 75
4. kres . 19.80 17.39 10.18 8.60 70
Gennemsnitspris . . . 19.80 8.85 8.21 7.43
I det foreliggende tilfælde er Lehrs kritik utvivlsom rigtig, men
i al almindelighed ikke. Betragter man nemlig sine undersøgelser
som stikprøver med dertil hørende støtte i fejlloven (§ 9), kan man
uden at være ukorrekt forandre sine markeder.
§11. Af de tidligere nævnte (§ 1) permanente prisfortegnelser