Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang

År: 1906

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 104

UDK: 338.5 Mac

Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-

sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at

forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.

Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906

H. Matzen, h. a. dec. fac.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
9 iagttagelse, naar man blot samtidig angiver de fejl, der knytter sig til det vundne resultat. § 10. I ældre tider tog man ofte ganske ukritisk gennemsnitspriser fra markeder af højst forskellig betydning. Heitz (§ 1,1) nævner saa- ledes, at man i Württemberg tog gennemsnittet af 18 markedspriser, skønt antallet af omsætninger paa de forskellige markeder var højst ulige, idet der i Neckarkresen faldt et marked paa i Schwarzwalderkresen — — i Jagstkresen — —। .— i Donaukresen — — — 73000 indbyggere. 16000 — 59000 . — 15000 Og samme forfatter nævner, hvordan man i Tyskland dannede prisen af 81 markeder, skønt der i nogle egne (Sachsen) kun kom 124000 indbyggere paa en markedsplads, i andre (Brandenburg) 494000. En undskyldning havde den ældre statistik, idet den ikke havde midler til at finde omsætningens størrelse; til en vis grad kan man dog finde et inaal for omsætningen, dels som Heitz paapeger i belolk- ningens størrelse, dels for kornpriser i det dyrkede areal, lor smør- priser i koholdets størrelse o. s. v. Heitz gaar dog utvivlsomt for vidt, hvis han vil erklære slige gennemsnit uden vægt som ukorrekte; som allerede berørt (§ 9), maa beregningsmetoden rette sig efter det tilsigtede formaal. Mere berettiget er Lehrs kritik (§ 5,1) af følgende beregning med faa priser. Prisen paa træ er angivet til 3.85, 18.70, 13.37 og 12.00, hen- holdsvis for arealerne 392, 4, 50 og 29; tages der nu ikke hensyn til arealerne, bliver gennemsnitsprisen 11.98, medens man ellers kun vilde have faaet 5.45, en ikke engang halv saa høj pris. I ovennævnte forbindelse omtaler Lehr en anden fejl, der ofte begaas, nemlig i beregningen af et simpelt gennemsnit for hver periodes priser, skønt markederne ikke er identiske; nedenstaaende beregning, der er et faktisk existerende exempel, er illustrerende: Pris i 1. periode Pris i 2. periode Pris i 3. periode Pris i 4. periode Areal 1. kres — 3.23 — 3.44 15 — 5.92 6.24 8.24 109 3. kres . . r — - — 9.44 75 4. kres . 19.80 17.39 10.18 8.60 70 Gennemsnitspris . . . 19.80 8.85 8.21 7.43 I det foreliggende tilfælde er Lehrs kritik utvivlsom rigtig, men i al almindelighed ikke. Betragter man nemlig sine undersøgelser som stikprøver med dertil hørende støtte i fejlloven (§ 9), kan man uden at være ukorrekt forandre sine markeder. §11. Af de tidligere nævnte (§ 1) permanente prisfortegnelser