Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang

År: 1906

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 104

UDK: 338.5 Mac

Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-

sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at

forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.

Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906

H. Matzen, h. a. dec. fac.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
10 faar Department of Labor sine priser fra 15 forskellige markeder og den tyske rigsstatistik sine fra 30. De engelske oplysninger stammer derimod hovedsagelig fra London. Hamburgs prisstatistik er af en hel anden natur end de øvrige. Det karakteristiske ved Hamburgs saakaldte „handelsstatistiske priser“1) er deres vage marked. Som marked betegnes officielt hele det exporterende eller importerende land, selv om ud- eller indførselen hovedsagelig er sket fra eller til en enkelt plads, og det er dennes pris, der angives. Forøvrigt er den almindelige anke, som rettes imod handelsprisstatistiken, at exportprisen altid er lavere end import- prisen, da transportomkostningerne kun medregnes ved sidstnævnte, ikke berettiget set fra en prisstatistiks standpunkt om end nok fra en handelsstatistiks. Ved at medtage transportomkostningerne under importprisen og udelade dem ved exportprisen opnaar man netop, at det givne land bliver markedet. Medtog man ikke transportomkost- ningerne under importprisen, saa fik disse priser ligesaa mange markeder, som der er forskellige exportpladser, og medtages transport- omkostningerne under exportprisen, saa faar disse priser ligesaa mange markeder, som der er forskellige importpladser. Har man at gøre med handelsstatistiske priser eller med engros- prisen paa varer af fremmed oprindelse, maa man iagttage, om tolden er medregnet eller ej; som regel er den udeladt. § 12. Tiden spiller en stor rolle i prisstatistiken. Kun paa de tider, hvor der finder en omsætning sted, kan prisen konstateres. I de fleste tilfælde sker en saadan omsætning mindst een gang om ugen hele aaret rundt, kun ganske enkelte varer, sæsonvarerne, danner undtagelser herfra. Man har saaledes i almindelighed en rig lejlighed til at konstatere prisen saa at sige paa enhver aarstid, men er det nødvendigt? I pris- statistiken drejer det sig først og fremmest om aarsprisen, der giver et samlet udtryk for priserne i aarets løb. Spørgsmaalet maa her blive, hvormange tidspunkter det er nødvendigt at medtage for at faa et korrekt billede af aarsprisen, om man kan nøjes med en stikprøve. Gælder det kun om at faa en løselig oversigt over pris- bevægelsen, kan man maaske nøjes med to tidspunkter i løbet af aaret. Dog giver prisen paa saadanne to tidspunkter ikke altid § 11,!. Soetbeer („Materialien zur Erläuterung und Beurteilung der wirtschaft- lichen PZdelmetallverhältnisse und der Währungsfrage“, 1885) siger herom: „Der Wert ist, getrennt für jede Warengattung, entweder nach dem Börsenpreis des Tages, an dem die Deklaration beschafft ward, oder, wenn für Gegenstände ein solcher nicht besteht, nach dem erweislichen Werte, als welcher in Ermanglung anderer Nach- weise der Einkauftspreise mit Hinzurechnung der bis zur Einfuhr erwachsenen Kosten gilt, angegeben“. Jfr. ogsaa § 6.