Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
faar Department of Labor sine priser fra 15 forskellige markeder og
den tyske rigsstatistik sine fra 30. De engelske oplysninger stammer
derimod hovedsagelig fra London.
Hamburgs prisstatistik er af en hel anden natur end de øvrige.
Det karakteristiske ved Hamburgs saakaldte „handelsstatistiske priser“1)
er deres vage marked. Som marked betegnes officielt hele det
exporterende eller importerende land, selv om ud- eller indførselen
hovedsagelig er sket fra eller til en enkelt plads, og det er dennes
pris, der angives. Forøvrigt er den almindelige anke, som rettes imod
handelsprisstatistiken, at exportprisen altid er lavere end import-
prisen, da transportomkostningerne kun medregnes ved sidstnævnte,
ikke berettiget set fra en prisstatistiks standpunkt om end nok fra
en handelsstatistiks. Ved at medtage transportomkostningerne under
importprisen og udelade dem ved exportprisen opnaar man netop, at
det givne land bliver markedet. Medtog man ikke transportomkost-
ningerne under importprisen, saa fik disse priser ligesaa mange
markeder, som der er forskellige exportpladser, og medtages transport-
omkostningerne under exportprisen, saa faar disse priser ligesaa
mange markeder, som der er forskellige importpladser.
Har man at gøre med handelsstatistiske priser eller med engros-
prisen paa varer af fremmed oprindelse, maa man iagttage, om
tolden er medregnet eller ej; som regel er den udeladt.
§ 12. Tiden spiller en stor rolle i prisstatistiken. Kun paa de
tider, hvor der finder en omsætning sted, kan prisen konstateres.
I de fleste tilfælde sker en saadan omsætning mindst een gang om
ugen hele aaret rundt, kun ganske enkelte varer, sæsonvarerne,
danner undtagelser herfra.
Man har saaledes i almindelighed en rig lejlighed til at konstatere
prisen saa at sige paa enhver aarstid, men er det nødvendigt? I pris-
statistiken drejer det sig først og fremmest om aarsprisen, der
giver et samlet udtryk for priserne i aarets løb. Spørgsmaalet maa
her blive, hvormange tidspunkter det er nødvendigt at medtage for
at faa et korrekt billede af aarsprisen, om man kan nøjes med en
stikprøve.
Gælder det kun om at faa en løselig oversigt over pris-
bevægelsen, kan man maaske nøjes med to tidspunkter i løbet
af aaret. Dog giver prisen paa saadanne to tidspunkter ikke altid
§ 11,!. Soetbeer („Materialien zur Erläuterung und Beurteilung der wirtschaft-
lichen PZdelmetallverhältnisse und der Währungsfrage“, 1885) siger herom: „Der Wert
ist, getrennt für jede Warengattung, entweder nach dem Börsenpreis des Tages, an
dem die Deklaration beschafft ward, oder, wenn für Gegenstände ein solcher nicht
besteht, nach dem erweislichen Werte, als welcher in Ermanglung anderer Nach-
weise der Einkauftspreise mit Hinzurechnung der bis zur Einfuhr erwachsenen Kosten
gilt, angegeben“. Jfr. ogsaa § 6.