Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

13 Lignende bemærkninger, som her er gjort om aarsprisens dan- nelse, kan gøres med hensyn til dannelsen af maaneds- og ugepriser. § 14. Naar der er tale om tiden, maa man foruden tidsenhedens længde have afgjort, fra og til hvilken t id undersøgelsen skal fore- gaa. I almindelighed drejer spørgsmaalet sig om, hvorvidt man skal be- nytte kalenderaaret eller høstaaret; det maa afhænge af under- søgelsens natur, om man vælger det første eller det andet. Paa forhaand kunde man være til- bøjelig til at mene, at to paa hinanden følgende høstaar udviser en større indbyrdes prisforskel end lo paa hinanden følgende kalenderaar; men de fak- tiske forhold synes ikke at bekræfte formodnin- gen i nogen høj grad, jfr. sidestaaende tabel1). Summen af „forskel- (tabel 6) Høstaar Pris pr. høstaai Forskel mellen to paa hinandei følgende Kalenderaar Pris pr. kalenderaar Forskel melletr to paa hinandei følgende 1874—75 20.83 + 0.82 1874 25.16 — 4.26 1875—76 21.65 + 1.07 1875 20.90 + 0.42 1876—77 22.72 — Ö.57 1876 21.32 + 1-93 1877-78 22.15 — 2.67 1877 23.25 — 2.29 1878—79 19.48 -4-3.72 1878 20.96 0.30 1879-80 23.20 + 0.38 1879 20.66 + 2.91 1H80—81 23.58 — 0.31 1880 23.57 4-0.18 1881-82 23.27 — 4.11 1881 23.75 - 2.07 1882—83 19.16 + 0.35 1882 21.68 — 2.69 1883—84 19.51 — 2.65 1883 18.99 — 1.60 1884—85 16.86 + 0.46 1884 17.39 — 0.58 1885—86 17.32 — 0.01 1885 16.81 + 0.47 1886—87 17.31 + 1.38 1886 17.28 + 0.86 1887-88 18.69 + 0.61 1887 18.11 + 0.68 1888—89 19.30 1888 18.82 1874-89 305.03 19.11 1874—88 308.68 21.24 samme for kalenderaar som for høstaar. lene“ bliver omtrent den Grunden hertil maa ligge i, at prisen i kalenderaarets første halvdel er paavirket med omtrent samme styrke af den foregaaende høsts resultater og den følgende høsts udsigter (anmærkning 2). § 15. Jeg har hidtil kun strejfet emnet engrospris contra detailpris. Dette spørgsmaal fortjener en lidt nærmere udvikling, hvad selve de to begreber angaar. Man kan ikke altid nøjes med at sige, at detailhandlerens pris er „detailpris“, grossistens „engros- pris“, thi selve begreberne detailhandler og grossist er kun tildels fastsatte ad lovgivningens vej og forskellige i de forskellige lovgivninger. Imellem de to begreber kan der undertiden indskydes et tredje; Breslauerstatistiken (f 3,3) spørger saaledes: „skal man ved engrospris forstaa de saakaldte Bäckerpreise, hvor salget er 1 å 2 baller, eller Händler-Preise med et salg af over 10 baller; ligegyldigt er det ikke, da prisforskellen er mellem 1 og 2 mark pr. bal. I saadanne tilfælde er der utvivlsomt ingen anden udvej end en gang for alle for hver vare at fastsætte, hvor stor en omsat mængde der skal til, for at prisen skal regnes som engrospris; i Breslau kaldes § 14,j. Tallene, der angiver hvedeprisen i mark, er hentede fra det § 5,4 anf. værk.