Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

14 t. ex. en melpris med over 25 ballers omsætning for engrospris. Heldig- vis er sagen ikke altid saa vanskelig; man vil saaledes altid kunne betegne salgsprisen paa børsen, ved vareauktioner og i slagtehallerne som engrospris og salgsprisen fra butikker som detailpris. Mere tvivlsom bliver salgsprisen paa landbrugsprodukter fra markeds- hallen1) (§ 8,1). Alle de tidligere nævnte (§ 1) permanente prisfortegnelser inde- holder i al fald i hovedsagen kun engrospriser. 4 16. I ældre tider frembød pengenes svingende værdi en betydelig hindring for en korrekt prisstatistik. Naar vær dim aalet stadig er underkastet tildels ubekendte forandringer saavel i tid som i rum, bliver en sammenligning mellem priserne paa forskellige tider og paa forskellige steder saa godt som en umulighed. Kun i enkelte lande med en overdreven seddel udstedelse vakler værdimaalet nutildags. I saa tilfælde maa der ske en omregning fra prisen udtrykt i papir til prisen Lidtrykt i guld eller sølv efter det tilstedeværende ombytningsforhold mellem papir og metal. I den nord- amerikanske prisstatistik maa saaledes priserne fra 1862—78 om- regnes efter hvert aars bestemte forhold mellem guld og sedler; 1862 var 100 $ guld lig 102x/2 $ papir, og forskellen naaede sit maximum 1865 med 100 $ guld lig 21675 $ papir. Ad denne vej kommer man dog ikke helt over vanskelighederne, ti dels er forholdet mellem guld og sedler ikke det samme gennem hele aaret, og dels er det samtidig forskelligt paa de forskellige pladser i landet. Hvad angaar priserne i de sidste 25 aar, maa en saadan omregning blandt andet finde sted for Italiens og Ruslands vedkommende. I denne sammenhæng kan det have sin interesse at erindre den rolle, som den benyttede pengeenheds størrelse spiller; prisen kan fastsættes desto finere, jo mindre værdi den mindste pengeenhed har, finere i Frankrig end i Tyskland og finere her end i Danmark og Nordamerika. 17. Efter at man er bleven klar over de forholdsregler, der bør tages i prisstatistiken, kan man gaa over til indsamlingen af de faktiske oplysninger. Hvad engrosprisen angaar, saa er børsen nu indsamlingsstedet for kornprisens vedkommende. De tidligere saa almindelig benyttede magistratnoteringer1) bliver mere og mere mangelfulde, landmanden bringer nu sjælden sit korn til byen, handelsmanden afkøber ham kornet efter prøve til lidt over eller under den sidste børspris. Børs- 4 15,j. Jfr- van der Borght: Der Einflusz des Zwischenhandels auf die Preise. Leipzig 1888, p. 11 og Metzler (§ 9,1) p. 1. — § 17,!. I norden harman de saakaldte kapitelstaxter (§ 3,4)-