Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

15 noteringen giver et godt billede af prisbevægelsen, da den i alminde- lighed kun anfører priser, naar omsætningen er stor (§ 5,4). Ogsaa for mange andre varer har man forladt byraadenes markeds- noteringer; nu faar man oplysningerne gennem børs eller auktion. Som exempel kan nævnes de bekendte engelske uldauktioner, der regelmæssigt er afholdte lige fra 1835, og en efterligning af dem i Berlin fra 1892. Man har ofte exempler paa, at markedsnoteringerne ikke altid er korrekte; det blev saaledes bemærket med hensyn til humlemar- kederne i Nürnberg, at enkelte producenter ved skinhandler drev prisen i vejret2). Men det samme gælder ogsaa priserne paa børsen, der heller ikke gaar fri for skinhandler, og prisstatistiken kan ikke tage hensyn til, om de noterede priser virkelig er givet. Hvad kvægprisen angaar, saa har man særlig i Tyskland faaet en god statistik gennem slagtehallerne; paa en konference i Berlin 1896 blev der fastsat et „Anschreibungsmünster“, der nu følges af omtrent alle de store byer i Tyskland. En anden vej til engrosprisens konstatering er henvendelsen til større forretningsmænd, fabrikanter o. 1.; særlig hvor det gælder en sammenligning mellem engros- og detailprisen paa et sted, hvor der ingen børs findes, kan en saadan fremgangsmaade være hel- dig. De forskellige byers handelskamre vil ligeledes kunne være behjælpelige med prisangivelser. Baade den tyske og den amerikanske rigsstatistik (§ 1) benytter alle de her nævnte organer. At indsamle gode prisstatistiske data er ikke altid let; Mühle- mann3) nævner saaledes de forgæves forsøg paa at faa en pris- statistik igang for Schweiz, og Heitz (§ 1,1) peger paa den stort an- lagte, men ganske mislykkede prisundersøgelse i Tyskland i 1872. § 18. Det er vanskeligere endnu at faa oplysninger om detail- priser. Den almindelig benyttede konstateringsvej er en henvendelse til enkelte større detailhandlere: BieslaueiStatistiken (§ 3,3) benytter saaledes oplysninger fra 76 forskellige butikker, og den nordameri- kanske indsamling af detailpriser1) benytter ialt 814 butikker rundt om i samtlige stater. Markedshallerne giver prisen paa smør, æg o. 1. Særlig her maa man lage sig iagt for falske oplysninger, idet den handlende officielt ønsker prisen angivet saa lavt som muligt for at trykke prisen hos producenterne2). En god vej til at konstatere detailprisen har man nu gennem § 17,2- Emil Struve: Der Hopfenhandel. Berlin 1891. — § 17,3. „Zur Statistik der Preise und Löhne“ i Zeitschr. f. Schw. Statistik. 1888. — § 18,!. Eighteenth report of the commissioner of labor. 1903. — § 18,2. Böhmert: „Das k. Sachs. Stat. Bureau von 1875 bis 1890.“ Dresden 1890.