Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
snit, maa bero paa den brug, man vil gøre af det; vil man vide,
hvormeget folk i almindelighed giver for vedkommende vare, er det
rimeligt at medtage alle angivelserne, vil man derimod udtrykkelig
vide, hvad een enhed (hverken mer eller mindre) koster, bør man
Enheder Pris
1 omsatte til 30
9 • — -34
17 — - 35
5 — - 36
1 — - 40
1 — - 48
4 — - 49
14 — - 50
8 — - 51
1 — - 53
her udelade de priser, hvori 5 ikke gaar op.
Undertiden kan man tydelig se, om en given prisrække omfatter
to eller flere kvaliteter; i sidestaaende Række
er prisen paa den ene kvalitet c. 35, paa den
anden c. 50. De forskellige kvaliteters priser
kan naturligvis ligge saa nær ved hinanden,
at de ikke lader sig udsondre.
§ 23. Som allerede bemærket maa uge-,
maaneds- og aarsprisen dannes som et
gennemsnit af flere gennemsnit. Metoderne
bliver derfor her andre end de tidligere
man omtrent lade de samme bemærkninger
nævnte; derimod kan
gælde, hvad enten man taler om uge, maaned eller aar, forudsat at
man danner ugeprisen af dagpriser, maanedsprisen af ugepriser og
aarsprisen af maanedspriser.
Som de almindeligste gennemsnit kan man nævne: 1) det simple
aritmetiske gennemsnit, 2) det
('tabel
Aar
Nr. 1
Nr. 2
Nr. 3
Nr. 4
Nr. 5
1877
1878
1879
1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
1893
1894
1895
1896
1897
1898
1899
1900
1901
31.65
30.90
29.33
30.49
30.21
29.05
25.40
23.05
21.30
21.53
23.13
24.71
23.46
25.16
27.59
23.16
20.97
19.43
18 85
19.00
25.28
25.73
19.95
19.88
20.44
31.76
30.91
29.18
30.60
30.18
29.13
25.41
23.13
21.28
21.53
2304
24.66
23.43
25.04
27.56
23.17
20.95
19.47
18.83
18.90
25.20
25.73
19.97
19.94
20.41
31.10
30.83
30.06
29.95
30.38
28.67 i
25 35
22.64
21.39
21.53 J
23 60
24.97
23.61
25.76
27.74
23.09
21.09
19.21
18.97
19.50
25.68
25.73
19.84
19.60
20.59
32.64
31.03
28.25
31.00
30.10
30.83
25.39
23.83
21.21
21.58
22.72
24.56
23.24
24.95
27.68
23.34
20.93
19.59
18.73
18.73
23.83
26.38
20.12
19.95
20.45
31.57
30.86
29.24
30.43
30.19
28 94
25.40
23.00
21.28
21.53
23.11
24.69
23.45
25.15
27.56
23.13
20 97
19.40
18.85
18.99
25.07
25.44
19.92
19.88
20.40
simple aritmetiske gennemsnit med
udeladelse af de største afvigelser,
3) gennemsnittet af maximums- og
minimumspriser, 4) medianen og
5) det simple geometriske gennemsnit.
For kortheds skyld vil nedenfor
de forskellige gennemsnit blive be-
tegnet ved deres respektive numre.
Nr. 4, medianen, kan i sin simpleste
form siges at være det tal, der bliver
tilbage, naar man af en talrække
efterhaanden vedblivende sletter det
til enhver tid tilbageblevne største
og mindste tal. Nr. 5, det simple
geometriske gennemsnit, har med
benyttelse af betegnelserne i § 20
udseendet
n------------------
ypi x p2 x p3x • •
hvor n er antallet af priser.
Hvilket af de 5 nævnte gennem-
snit man skal foretrække, lader sig ikke afgøre paa forliaand; man
maa foretage en sammenlignende prøve paa virkelig existerende priser.