Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang

År: 1906

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 104

UDK: 338.5 Mac

Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-

sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at

forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.

Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906

H. Matzen, h. a. dec. fac.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
20 snit, maa bero paa den brug, man vil gøre af det; vil man vide, hvormeget folk i almindelighed giver for vedkommende vare, er det rimeligt at medtage alle angivelserne, vil man derimod udtrykkelig vide, hvad een enhed (hverken mer eller mindre) koster, bør man Enheder Pris 1 omsatte til 30 9 • — -34 17 — - 35 5 — - 36 1 — - 40 1 — - 48 4 — - 49 14 — - 50 8 — - 51 1 — - 53 her udelade de priser, hvori 5 ikke gaar op. Undertiden kan man tydelig se, om en given prisrække omfatter to eller flere kvaliteter; i sidestaaende Række er prisen paa den ene kvalitet c. 35, paa den anden c. 50. De forskellige kvaliteters priser kan naturligvis ligge saa nær ved hinanden, at de ikke lader sig udsondre. § 23. Som allerede bemærket maa uge-, maaneds- og aarsprisen dannes som et gennemsnit af flere gennemsnit. Metoderne bliver derfor her andre end de tidligere man omtrent lade de samme bemærkninger nævnte; derimod kan gælde, hvad enten man taler om uge, maaned eller aar, forudsat at man danner ugeprisen af dagpriser, maanedsprisen af ugepriser og aarsprisen af maanedspriser. Som de almindeligste gennemsnit kan man nævne: 1) det simple aritmetiske gennemsnit, 2) det ('tabel Aar Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 31.65 30.90 29.33 30.49 30.21 29.05 25.40 23.05 21.30 21.53 23.13 24.71 23.46 25.16 27.59 23.16 20.97 19.43 18 85 19.00 25.28 25.73 19.95 19.88 20.44 31.76 30.91 29.18 30.60 30.18 29.13 25.41 23.13 21.28 21.53 2304 24.66 23.43 25.04 27.56 23.17 20.95 19.47 18.83 18.90 25.20 25.73 19.97 19.94 20.41 31.10 30.83 30.06 29.95 30.38 28.67 i 25 35 22.64 21.39 21.53 J 23 60 24.97 23.61 25.76 27.74 23.09 21.09 19.21 18.97 19.50 25.68 25.73 19.84 19.60 20.59 32.64 31.03 28.25 31.00 30.10 30.83 25.39 23.83 21.21 21.58 22.72 24.56 23.24 24.95 27.68 23.34 20.93 19.59 18.73 18.73 23.83 26.38 20.12 19.95 20.45 31.57 30.86 29.24 30.43 30.19 28 94 25.40 23.00 21.28 21.53 23.11 24.69 23.45 25.15 27.56 23.13 20 97 19.40 18.85 18.99 25.07 25.44 19.92 19.88 20.40 simple aritmetiske gennemsnit med udeladelse af de største afvigelser, 3) gennemsnittet af maximums- og minimumspriser, 4) medianen og 5) det simple geometriske gennemsnit. For kortheds skyld vil nedenfor de forskellige gennemsnit blive be- tegnet ved deres respektive numre. Nr. 4, medianen, kan i sin simpleste form siges at være det tal, der bliver tilbage, naar man af en talrække efterhaanden vedblivende sletter det til enhver tid tilbageblevne største og mindste tal. Nr. 5, det simple geometriske gennemsnit, har med benyttelse af betegnelserne i § 20 udseendet n------------------ ypi x p2 x p3x • • hvor n er antallet af priser. Hvilket af de 5 nævnte gennem- snit man skal foretrække, lader sig ikke afgøre paa forliaand; man maa foretage en sammenlignende prøve paa virkelig existerende priser.