Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
En slig prøve viser foranstaaende tabel, hvor aarsprisen er beregnet
som gennemsnit af maanedsprisernex).
Rent teoretisk er nr. 3 > nr. 1, naar nr. 2 < nr. 1, og om-
vendt nr. 3 < nr. 1, naar nr. 2 > nr. 1. I tabellen synes nr. 3 og
nr. 4 at danne yderpunkterne, hvorimellem de 3 andre gennemsnit
ligger, saaledes at naar nr. 3 er det største gennemsnit, er nr. 4 det
mindste og omvendt. Dette tyder paa, at man hellere maa vælge et
aritmetisk (nr. 1 og 2) eller geometrisk (nr. 5) gennemsnit end me-
dianen (nr. 4) og gennemsnittet af maximum og minimum (nr. 3).
Tages det simple aritmetiske gennemsnit som standard og beregnes
forskellen mellem dette og de andre
gennemsnit, faas sidestaaende nye tabel,
der synes at vise, at naar forskellen
mellem maximums- og minimumsprisen
er stor, er afvigelserne fra nr. 1 ogsaa
store og omvendt; med andre ord, de
forskellige prisgennemsnit giver, som
ventelig var, niere ensartede resultater
i rolige end i urolige aar.
Undersøger man, hvorvidt afvigel-
serne i tabel 8 følger den exponen-
tielle fejllov, vil man finde, at kolonne
(nr.l-4-nr.3) og (nr.l-r-nr.2) følger denne
henholdsvis med middelfejlen 30 og 6.
De øvrige afvigelser følger derimod
andre love. Kendskabet til middel-
fejlens størrelse giver et godt maal for
de forskellige beregningers forskellige
resultater; forskellen mellem nr. 3 og
det aritmetiske gennemsnit vil saaledes
saa godt som aldrig være over 0.90
3 å 4 pct. af selve gennemsnittets
nominelle værdi.
Lignende undersøgelser, som den
11 55 99
1 7 13
15 73 108
11 54 51
3 17 11
8 38 178
1 5 1
8 41 78
2 9 9
0 0 5
9 47 41
5 26 15
3 15 22
12 60 21
3 15 9
1 7 18
2 12 4
4 22 16
2 12 12
10 50 27
8 40 145
0 0 65
2 11 17
6 28 7
3 15 1
8 34.19
4 33.56
9 33.50
6 32.94
2 32.19
9 31.87
0 25.75
5 24.62
2
0
2
2
1
1
3
3
0
3
0
1
21
29
3
22.50
22.00
25.55
26.57
24.84
27.57
29.85
25.09
21.62
20.97
19.50
20.92
29.95
30.68
21.75
20.25
22.06
ftabel 8)
.«2
'3
§
«2
fe
28.00
28.10
26.62
26.95
28.56
25.47
24.95
20.65
20.28
21.06
21.65
23.37
22.37
23.95
25.62
21 09
20.56
17 45
18.43
18.07
21.40
20.78
17.93
18.95
19.12
6.19
5.46
6.88
5.99
3.63
6.40
0.80
3.97
2.22
0 94
3.90
3.20
2.47
3.62
4.23
4.00
1.06
3.52
1.07
2 85
8.55
9.90
3.82
1.30
2.94
O
nævnte, bør foretages med mange forskellige varer, for at de opnaaede
resultater skal faa fuld videnskabelig værdi.
§ 24. Foruden ovennævnte 5 gennemsnitsberegninger liar man
undertiden anvendt en sjette: det aritmetiske gennemsnit med vægt;
i de fleste tilfælde savner man dog midler hertil, da man mangler
oplysning om omsætningens størrelse. Tilsyneladende vil der iøvrigt
§ 23,j. Priserne er hentet fra Broomhall (§ 12;1) p. 159. Maanedspriserne, hvoraf
ovennævnte aarspriser er dannet, angiver hvedeprisen i frcs. pr. 100 kg. i Paris.