Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

25 Anmærkning 1. Engros- og detailprisernes indbyrdes afhængighed. Den eneste større undersøgelse over forholdet mellem engros- Og detailpris er foretaget af van der Borght (§ 15,1). Desværre mangler denne forfatter et skarpt kriterium til at afgøre, om de to prisarter følger hinandens bevægelse eller ej; han maa indskrænke sig til at beskrive sammenhængen med mer eller mindre intetsigende ord, at engros- og detailpriserne følger hinanden „sehr bald“, „mit wenigen Aus- nahmen“, „nicht ganz“ o. s. v., hvad der gør en samlet oversigt yderst vanskelig. Større værdi vil hans tal faa, naar man benytter den senere nævnte korrela- tionsmetode. Ved hjælp af denne metode har jeg beregnet korrelationen mellem nogle enkelte af de af van der Borght nævnte varer; paa grund af iagttagelsernes faatallighed egner desværre ikke alle de meddelte varer sig til en saadan bearbejdelse. Fremgangs- maaden har været en lignende som nævnt i § 128. detailprisen ved Y, finder man korrelationen mellem x, der angiver forskellen i procent mellem den fak- tiske og udjævnede engrospris, og y, der angiver for- skellen i procent mellem den faktiske og udjævnede detailpris. Denne korrelation r er som ligeledes nævnt i § 128 lig 2xy: V^yO. Sidestaaende tabel viser resultatet af beregningerne. Nogle varer har saaledes en meget god korrela- tion, medens andre til gengæld næsten ikke udviser nogen saadan1). Betegnes engrosprisen ved X og Varearten r Materialet hentet pag. Petroleum.. . + 0.9 234 Hvedemel... -0.8 18-19 Linser -0.6 106—107 Mandler -0.5 128 Korinter . . . r-0.4 125 Rosiner - 0.3 138 Blommer. . .. -0.2 133 Ris -0.2 112 Boghvede . . . -0.2 34—35 Hvide bønner -0.1 92—93 Kartoffelmel. -0.0 49 Ærter -0.0 98—99 Havre - 0.0 38-39 Byg -0.0 70—72 Da korrelationen mellem engros- og detailpris saaledes for mange varer er yderst ringe, synes det paa forhaand umuligt at benytte engrosprisen, naar man — som jeg i det følgende — vil undersøge forholdet mellem pris og forbrug, idet de forbrugte varers endelige pris er detailpris og ikke engros- pris. En nærmere betragtning af sagen vil dog vise, at den ringe korrelation mellem engros- og detailpris delvis er kunstig skabt. Skal man undersøge forholdet mellem prisen og forbruget, maa man ganske vist som pris tage detailprisen, men ikke detail- prisen fra et enkelt salgssted, men den gennemsnitlige detailpris fra hele landet. En saadan gennemsnitlig detailpris vil ikke, som det saa ofte er tilfældet med van der Borghts detailpriser, vise sig konstant i en længere aaiTække, den vil tvært- imod ret nøje følge engrosprisen; de fleste detailhandlere vil vel nok for mange varer, naar engrospriserne falder, søge at holde detailpriserne konstante, men enkelte detail- handlere vil nedsætte deres pris og dermed frembringe en lidt lavere gennemsnitlig detailpris i hele landet end hidtil. Breslauerstatistikens (§ 3,3) detailpriser, der f. ex. er dannet som et gennemsnit af 76 butikspriser, viser sig ligesaa bevægelige som en- grospriserne. Havde van der Borght ikke hentet sine priser fra et enkelt firma, men fra hele landet, vilde utvivlsomt de ovenfor fundne værdier af r være betydelig større. Naar jeg som regel overalt i det følgende benytter engrospriser, bliver der dog ikke derved begaaet nogen fejl, da engrosprisernes bevægelse bedre udviser de gennem- snitlige detailprisers bevarelse end detailpriserne fra et enkelt firma. Da van der Borghts tal hidtil ikke er undersøgt gennem korrelationsmetoden, vil en lidt videregaaende undersøgelse have sin interesse. *) Korrelationen giver et numerisk udtryk for aarsagssammenhængens styrke; naar r = 1.0 er der fuldstændig aarsagssammenhæng, er r = 0, er der ingen.