Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

24 prisberegninger, der bygger paa et andet gennemsnit end dette, er i det hele sjældne x). Man kunde være tilbøjelig til at antage, at de gennemsnitsbereg- ninger, der ikke tager hensyn til omsætningen, giver altfor høje priser (§ 21), og for mange varer er dette utvivlsomt ogsaa tilfældet; æg- forbruget varierer f. ex. kendeligt med prisens højde. Om en saadan hensyntagen til omsætningen er nødvendig, afhænger af opgavens natur; vil man — som i Statistiken over husholdningsregnskaberne — vide, hvormange æg der aarligt er forbrugt, naar der er købt for ialt 50 kr. aarlig, maa man nødvendigvis kende en ægpris, der tager hensyn tilomsætningens størrelse; vil man derimod kun vide, hvordan ægprisen har bevæget sig fra aar til aar, er det ikke nød- vendigt at tage hensyn til omsætningen, da man benytter samme fremgangsmaade hvert aar. I det foregaaende er der særligt taget hensyn til de almindelige tilfælde, hvor man danner ugeprisen af dagpriser, maanedsprisen af ugepriser og aarsprisen af maanedspriser; de hertil knyttede be- mærkninger gælder ogsaa i det væsentligste, naar man danner aars- prisen og maanedsprisen direkte af dagpriser. Vi saa ovenfor, at den aarspris, der blev dannet af den største og mindste maanedspris, var ret usikker i sammenligning med de øvrige beregningsmetoder. En endnu daarligere repræsentation for aarsprisen er gennemsnittet af den største og mindste dagpris; ved en saadan beregning risikerer man endog, at prisen paa den daarlige kvalitet bliver højere end prisen paa den gode; Senkel2) viser saa- ledes, at „fin uld“ i 1877 ved benyttelse af den nævnte beregnings- maade kostede 162 og „middeluld“ 165, i 1892 kostede „fin uld“ 1201/2 og „middeluld“ 122. I al almindelighed kan man hævde, at gennemsnittet af maximums- og minimumspriser bliver i samme grad ubrugeligt, som de betragtede priser stiger i antal — daarligere, naar vi har at gøre med 365 end med 30 eller 7 priser —■, og bedre i samme grad, som de betragtede priser er gennemsnit af gennem- snit — bedre altsaa naar vi har at gøre med maaneds- end med uge- eller dagpriser. Den fejl, der begaas ved at danne ugepris af den højeste og den laveste af en uges dagpriser, er derfor betydelig mindre end fejlen ved aarsprisens dannelse af den højeste og den laveste af aarets dagpriser; særlig hvis man kun vil bruge den saa- ledes beregnede ugepris til heraf igen — f. ex. ved hjælp af det arit- metiske gennemsnit — at beregne aarsprisen, er den nævnte bereg- ningsmaade nogenlunde forsvarlig. § 27.j. En fremstilling af den schweiziske prislitteratur (Zeitschr. f. schw. Stati- stik 1890) nævner saaledes, at man i Schweiz har anvendt baade det aritm. og geom. middel, begge saavel med som uden hensyn til omsætning. — § 27,2. Wollproduktion und Wollhandel in XIX Jahrhundert. Tübingen 1901.