Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang

År: 1906

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 104

UDK: 338.5 Mac

Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-

sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at

forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.

Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906

H. Matzen, h. a. dec. fac.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
34 bevægelsens retning er rigtig; i mindre grad kan man derimod stole paa det numeriske resultat 28, 32 og 33). § 40. Forraadsstatistiken har hidti], til trods for den store betydning som forraadet har ved prisansættelsen, kun været lidet paaagtet. Den officielle statistik har — fraset enkelte dele af for- raadene — fuldstændig negligeret denne gren af Statistiken, saa meget mere uheldigt som kun en „officiel“ statistik i den henseende kan staa inde for tallenes paalidelighed, medens den „private“ statistik, der selv er interesseret i resultatet, ofte viser sig partisk. Ved „forraadet“ vil man i almindelighed forstaa den endnu ikke fortærede mængde af vedkommende vare eller, hvad der nogenlunde er det samme, den varemængde, der endnu ikke er gaaet endelig over i forbrugernes hænder, □: den varemængde, der søger købere. Den sidste definition gør forraadsbegrebet elastisk, da besidderen af en vare nok ved en given pris vil være den endelige forbruger, men ved en anden højere pris maaske igen vil udtræde af forbrugernes række og gaa ind i sælgernes. Skal man foretage en statistisk opgørelse af forraadet paa et givet tidspunkt, bliver spørgsmaalet: hvor findes de enkelte dele af for- raadet? Man kan i store træk pege paa følgende 5 oplagssteder: 1) detailhandelens butikker, 2) private lagerhuse (Warehouses, Lager- häuser, Magasins généraux), 3) offentlige lagerhuse (Bonded ware- houses, Niederlagen, Entrepots), hvorunder statens frilagre, transit- lagre o. I., 4) produktionsstedet samt 5) jernbaner og dampskibe. § 41. Det er indlysende, at en statistisk opgørelse i reglen maa indskrænke sig til de mere offentlige forraad og udelukke nr. 1 og nr. 2 samt delvis nr. 4. Denne udeladelse spiller ogsaa en mindre rolle, dels fordi forraadene i nr. 1 og nr. 2 er ret konstante, dels fordi produktionsstedernes forraad ved det nutidige hurtige salg af produktionen er ret ringe om end naturligvis i forskellig grad for de forskellige varer. Denne hurtige bortflytten fra produktionsstedet gælder særlig for kornvarer; for andre varer som sukker og kul, der ofte bliver liggende længe paa produktionsstedet, er udeladelsen af nr. 4 derimod mindre tilladelig. I enkelte lande meddeler den officielle statistik forraadene i statens frilagre, transitlagre etc.; disse oplysninger kan, saaledes som det er sket i England (§ 29), benyttes til beregningen af landets forbrug; i de fleste lande mangler slige oplysninger, men er dog ret lette at erholde. Det samme kan siges med hensyn til transportstatistiken, som dog, hvad jernbanernes transport angaar, spiller en ringe rolle; derimod udgør de „flydende“ ladninger paa Atlanterhavet og andre have ofte en betydelig del af en vares verdensforraad.