Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
bevægelsens retning er rigtig; i mindre grad kan man derimod stole
paa det numeriske resultat 28, 32 og 33).
§ 40. Forraadsstatistiken har hidti], til trods for den store
betydning som forraadet har ved prisansættelsen, kun været lidet
paaagtet. Den officielle statistik har — fraset enkelte dele af for-
raadene — fuldstændig negligeret denne gren af Statistiken, saa meget
mere uheldigt som kun en „officiel“ statistik i den henseende kan
staa inde for tallenes paalidelighed, medens den „private“ statistik,
der selv er interesseret i resultatet, ofte viser sig partisk.
Ved „forraadet“ vil man i almindelighed forstaa den endnu ikke
fortærede mængde af vedkommende vare eller, hvad der nogenlunde
er det samme, den varemængde, der endnu ikke er gaaet endelig
over i forbrugernes hænder, □: den varemængde, der søger købere.
Den sidste definition gør forraadsbegrebet elastisk, da besidderen af
en vare nok ved en given pris vil være den endelige forbruger, men
ved en anden højere pris maaske igen vil udtræde af forbrugernes
række og gaa ind i sælgernes.
Skal man foretage en statistisk opgørelse af forraadet paa et givet
tidspunkt, bliver spørgsmaalet: hvor findes de enkelte dele af for-
raadet? Man kan i store træk pege paa følgende 5 oplagssteder:
1) detailhandelens butikker, 2) private lagerhuse (Warehouses, Lager-
häuser, Magasins généraux), 3) offentlige lagerhuse (Bonded ware-
houses, Niederlagen, Entrepots), hvorunder statens frilagre, transit-
lagre o. I., 4) produktionsstedet samt 5) jernbaner og dampskibe.
§ 41. Det er indlysende, at en statistisk opgørelse i reglen maa
indskrænke sig til de mere offentlige forraad og udelukke nr. 1 og
nr. 2 samt delvis nr. 4. Denne udeladelse spiller ogsaa en mindre
rolle, dels fordi forraadene i nr. 1 og nr. 2 er ret konstante, dels
fordi produktionsstedernes forraad ved det nutidige hurtige salg af
produktionen er ret ringe om end naturligvis i forskellig grad for
de forskellige varer. Denne hurtige bortflytten fra produktionsstedet
gælder særlig for kornvarer; for andre varer som sukker og kul, der
ofte bliver liggende længe paa produktionsstedet, er udeladelsen af
nr. 4 derimod mindre tilladelig.
I enkelte lande meddeler den officielle statistik forraadene i statens
frilagre, transitlagre etc.; disse oplysninger kan, saaledes som det er
sket i England (§ 29), benyttes til beregningen af landets forbrug; i
de fleste lande mangler slige oplysninger, men er dog ret lette at
erholde. Det samme kan siges med hensyn til transportstatistiken,
som dog, hvad jernbanernes transport angaar, spiller en ringe rolle;
derimod udgør de „flydende“ ladninger paa Atlanterhavet og andre
have ofte en betydelig del af en vares verdensforraad.