Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

38 60y = 1500 — 374x 33x2 — x3, hvor y angiver pris og x korn- mængde. . § 46. Skal man gøre ret og skel mellem de to parter, maa man nærmest stille sig paa det standpunkt, at sagen er ret ligegyldig, da yderpunkterne i en efterspørgselskurve i praxis ikke har nogen videre interesse. Sammenlignes de to nævnte former for loven med efterspørgslens almindelige form : y = — kapitel, faas en y = 0, og x = 0 giver y = oo. Nedenstaaende figur 1 viser Fig. 1. saaledes som den vil blive paavist i næste 3die stilling af yderpunkterne, idet x = oo giver tilnærmelsesvis de 3 nævnte opfat- telser af Kings regel, yy angiver Jevons’s, ww Wicksteeds og ey min opfattelse. § 47. Til hele ovenstaaende ud- vikling maa endnu gøres et par be- mærkninger. King taler om høstens knaphed, hvormeget den er under normal, og hvormeget prisen saa vil være over normal, men han taler ikke om det modsatte tilfælde, hvor høsten er over normal og pri- sen under normal. Han kan heller ikke have tænkt sig en analog an- vendelse, saaledes at en forøgelse af kornmængden med 1/l0 skal bringe priserne til at falde med 3/10 o. s. v., ti en forøgelse af kornmængden med f. ex. 5/10 kan ikke bringe et prisfald af 45/io 0: 450 pct; et prisfald kan jo aldrig over- stige 100 pct. King har slet ikke tænkt at give mere end en lov for høst under normalen og vel næppe tænkt sig, at man af det givne skulde kunne slutte sig til en tilsvarende lov for høst over nor- malen. Jevons og Wicksteed lægger derfor mere ind i Kings lov end denne selv, naar de lader deres kurver repræsentere forøgelse og for- mindskelse af kornhøsten 1). Stigningen: 3/10, 8/10, 16/10, 28/10 og 45/10 er kun tilsyneladende uregelmæssig; dannes 1ste differens o: forskellen mellem to paa hin- anden følgende tal, 2den differens 0: forskellen mellem to paa hin- anden følgende 1ste differenser, og 3die differens □: forskellen mellem to paa hinanden følgende 2den differenser, viser denne sidste sig § 47,!, Minnesotas Bureau of Labor udvider i „Purchasing power of Gold“, 1896, Kings lov til ogsaa at omfatte for store høste.