Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

39 konstant lig 1 ; for høstens vedkommende bliver allerede 1ste diffe- rens lig 1. Hvis King nu har kendt den her paapegede ejendommelighed, er det forstaaeligt, at han ikke har medtaget de tilfælde, hvor høsten er stigende, idet priserne i saa tilfælde ret hurtigt vil naa nul. Fort- sættes prisrækken med konstant 3die bliver prisen ved en høst, der er 4/10 eller 5/10 over normalt, 12/10 eller 20/10 under normalt. § 48. Hvordan King har fundet selve loven, vides ikke, men sandsyn- ligvis er det „politisk aritmetik“ i dette ords slette betydning; og ikke bedre er nogle efterfølgende forfatteres bemærkninger om kornets prisbevæ- gelse. For sammenligningens skyld skal nævnes følgende: Richard Steele1), der hævder, at differens, jfr. følgende: Priserne 1. diff. 2. diff. 3. diff. 45 28 16 8 3 0 .... — 4 — 7 — 12 — 20 — 32 — 17 — 12 - 8 — 5 — 3 + 5 + 4 + 3 + 2 — 1 — 1 — 1 "i — 1 — 1 — 1 — 1 — 1 1 1 1 1 1 1 QC CR CO bS 1111 + - hvis høsten stiger 7io over normal, falder prisen til 1/2, medens Chalmers2) mener, at hvis høsten er 78 til x/4 under normal, vil prisen stige til det dobbelte. Sandsynligvis tænker andre forfattere ogsaa nærmest paa kornet, selv om de udtaler sig i al almindelighed om prisbevægelsen. En anonym forfatter fra 1737 siger, at naar udbudet formindskes ined 10 pct., stiger prisen med 20 å 30 pct. Dalrymple2) mener, at en formindskelse i mængden af 1/3 forøger værdien til det dobbelte. Fælles for alle de her nævnte forfattere er iagttagelsen, at prisen svinger langt stærkere end udbudet og efterspørgslen. Ovenstaaende udtalelser tilhører en længst forsvunden tid, senere økonomer har været mere forsigtige med at fremsætte saadanne tal uden tilsvarende bevis. § 49. Før vi forlader Kings lov, skal endnu anføres nogle bemærk- ninger, der er gjort over kornets efterspørgselskurve. Efter at have gengivet Kings lov bemærker Ran1): „Resultatet af ovennævnte lov er, at det samlede udbytte for samme areal bliver meget større i slette end i gode aar, om end de samlede udgifter omtrent er de samme, ja udgifterne til indhøstning, tærskning, transport etc. er endog mindre i daarlige aar.“ Som bekræftelse paa loven anfører Rau Frankrigs hvedeudbytte. Ran peger paa det for landmanden saare vigtige resultat, at en god høst er mindre udbyttegivende end en daarlig høst. § 48,p Citeret efter Lauderdale: An inquiry into the nature and origin of public wealth, Edinburgh 1804. — § 48,2. Citeret efter Jevons (§ 43,!). — § 49,P Grund- sätze der Volkswirthschaftslehre. Heidelberg 1833.