Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

40 Hermann2) lægger vægten paa producentens eget forbrug, som først skal tilfredsstilles; hvad der bliver tilbage, kan de andre faa. Følgen heraf er, at kornpriserne stiger i langt højere grad end høsten af- tager; naar høsten saaledes er Vw under eller over normal, og man heraf sædvanlig sælger 2/5, saa formindskes eller forøges dette udbud med 1/4;. I England falder kornpriserne mindre stærkt end i Tyskland, da landmanden i England udbyder meget; i Norge, hvor producenten selv bruger alt kornet, kan selv en hungersnød ikke drive priserne i vejret. § 50. Jeg har forgæves søgt efter udtalelser om et „ligefremt forhold“ mellem pris og efterspørgsel, som efter manges paastand skal findes hos flere ældre økonomer1)- Det synes ogsaa lidet rime- ligt, at en blot nogenlunde dygtig økonom, der har iagttaget for- skellige priskurver for de forskellige varer, samtidig vikle hævde det „ligefremme forhold“ mellem pris og mængde. Paastanden om, at hver vare har sin kurve, fremkommer ofte. Allerede Adam Smith fortæller os, at ønsket efter fødevarer er begrænset af de menneskelige mavers evne til at modtage, medens ønsket efter klæder, vogne etc. ikke kender en slig begrænsning. Lauderdale (§ 48,1) hævder, at samme formindskelse i mængde bringer prisen paa de forskellige varer til at stige i forskellig grad „having always a more powerful effect in proportion of the degree in which the commodity itself appears necessary“2); i forbindelse hermed behandler han spørgsmaalet „of the effects of the altera- tion in the order of expenditure, occasioned by a diminution in the quantity of any commodity“. Chalmers3) mener, at kornets pris- kurve er forskellig fra andre varers, at særlig sukkerforbruget vil falde ved en prisstigning, da det er en luxusvare, samtidig med at det udgør en betydelig andel i de samlede fødeudgifter, at peber o. a. 1. varer forbliver upaavirkede af prisforandringer, o. s. v. Ogsaa Ricardo og I. B. Say har haft blik for, at hver vare har sin priskurve; man behøver kun at pege paa følgende bemærkninger af Ricardo4): „Say siger, at hver ting stiger i værdi i ligefremt for- hold til udbudet, og Lauderdale siger det samme; alt dette er rigtigt, hvad monopolprisen angaar og ligeledes m. h. t. frikonkurrence- § 49,2. Staatswirthschaftliche Untersuchungen. München 1832. — § 50,v Asche- houg (Værdi- og prislærens historie. Kristiania 1902, § 64) mener saaledes, at Ricardo og delvis I. B. Say har denne opfattelse. Begrebet „ligefremt forhold“ maa forstaas saaledes, at naar mængden er « gange normalmængden, maa prisen være 1/.« gange normalprisen. Dersom den mængde korn, der et vist aar bringes paa markedet, synker til halvdelen af, hvad den plejer at være, stiger prisen til det dobbelte. — § 50,2. Samme sted bemærker L,, at medens nødvendighedsartikler under Paris’ belejring 1590 steg fra 1 til 50, blev luxusartiklernes pris kun fordoblet eller tredoblet. — § 50,8. Citeret efter Jevons (§ 43,!). — § 50,4. Des principes de l’économie politique avec des notes par I. B. Say. Bruxelles 1835. Chap. XXX.