Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

44 gennem Q parallel med abscisseaxen, og en linie gennem O og R vil skære linien NQ i det søgte punkt. Walras giver en fremstilling, der afviger meget fra den gængse, idet han som pris ikke tager ombytningsforholdet med værdimaalet men ombytningsforholdet med en anden vare, hvis efterspørgsels- kurve man samtidig faar udviklet6). 4 55. Mere interesse end disse grafiske fremstillinger, der jo egent- lig hovedsagelig er illustrerende, frembyder forsøgene paa at formu- lere selve efterspørgselskurvens ligning. Her kan nævnes Molinaris, Ambrozovics’ og Canards6) forsøg. Molinari1) hævder sætningen, at naar forraadet af goder tiltager eller aftager i en aritmetisk progression, aftager eller tiltager prisen i en geometrisk progression. Efter dette maa efterspørgselskurvens ligning være p = p hvor P er Prisen’ x mængden, c og v kon- stanter. Hertil bemærker Molinari, at det har mindre interesse, om den givne formel er matematisk nøjagtig eller ej, det vigtigste er, at en forandring efter formelen gør sig stærkere gældende i prisen end i mængden. Naar forraadet forøges, bliver de enkelte genstande paa samme tid mindre sjældne og mindre nyttige, heraf følger, at for- andringer i værdien, der jo indbefatter baade sjældenhed og nytten, er større end forandringen i forraadet. Man leder dog forgæves efter en nærmere begrundelse. Bela Ainbrozovics2) opstiller — ligeledes paa et ret vagt grund- lap- — formlen — = hvor m og v er henholdsvis det oprinde- & IDj Vj lige forbrug og prisen pr. enhed, medens Hij og er det nye forbrug og den ny pris. Den almindelige ligning maa efter dette være p = al/— eller p = -a-. X X2 Ved opstillingen af ligninger maa man tage hensyn til den gamle iagttagelse, at de forskellige varer har en forskellig priskurve, at priskurven for korn er forskellig fra priskurven for kød o. s. v. De nævnte to forfattere har ganske vist heller ikke overset dette, men da de ikke kender de i formlerne nævnte konstanter (c, v og a), der er forskellige for alle de forskellige varer, saa taber de givne formler størstedelen af deres værd. 4 56. Foruden hos de to nævnte forfattere finder man allerede i 1801 hos Canard1) forsøg paa at danne et analytisk udtryk for prisforholdet. Cournot (§ 52,1) anfører i fortalen til sin bog Canards 5 54,6. Jfr. t. ex. Wicks el Is fremstilling i Ueber Wert, Kapital und Rente Jena' 1893. — § 55,v Cours d’économie politique. Paris 1863. — § 55,2. Das Verhält- nis zwischen Preis und Consumtion beziehentlich Production, Wien 1898. — § 56,x. Principes d’économie politique. Paris 1801.