Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

56 brug viser sig 1) enten stadig stigende eller 2) stadig konstant eller 3) stadig faldende, naar prisen voxer. § 67. Alle de her undersøgte varer viser sig altsaa at liave en typisk bevægelse, men samtidig viser de sig at have et individuelt præg i den hastighed, hvormed produktet af pris og forbrug stiger eller aftager. Den samme numeriske prisbevægelse frembringer ikke den samme numeriske forbrugsbevægelse. Naar prisen f. ex. er over 110 □ : 10 pct. over det normale, vil vinforbruget i Frankrig efter 1875 (nr. 1 i tabel 16) højst være =93.6 □: mindst c. 6 pct. under det normale, vinforbruget i Italien efter 1875 (nr. 2) mindst 8841 • = 80.4 □: højst c. 20 pct. under det normale, sukkerforbruget i England 1826—50 (nr. 4) højst = 96.5 3: mindst c. 4 pct. under det normale. Denne forskel i den numeriske bevægelse træder tydeligt frem, selv om man nøjes med kun at betragte de to tilfælde, hvor prisen er „under 99“ og „over 100“. De sidste produkttals højde karak- Varens Produkt af pris og forbrug nummer naar prisen er »under 99« »over 300« 3 9451 10709 5 9537 10321 4 9598 10240 1 9856 10152 2 10128 9585 sen er „over 100“. Man vil teriserer udmærket sammenhængen mel- lem pris og forbrug for de enkelte varer. Ordner man f. ex. produkterne, der sva- rer til en pris af „under 99“, efter stør- relse, faas sidestaaende rækkefølge. Ved siden heraf er ogsaa anført pro- dukternes værdi i de tilfælde, hvor pri- her se det karakteristiske, at produk- terne i den sidstnævnte kolonne er regelmæssigt aftagende. Man kunde med andre ord ligesaa godt have taget den numeriske værdi af produkter for pris »over 100“ som skala, de enkelte varer vilde dog have beholdt deres plads i skalaen. § 68. Den ovenfor konstaterede ensartethed i forholdet mellem pris og forbrug kan udtrykkes som en matematisk funktion. En saadan matematisk funktion udtrykker, naar man benytter sig af foreløbige ubekendte konstanter a, b, c..., kun bevægelsens type; først naar man erstatter a, b, c. . . med numeriske størrelser, op- hører funktionen at gælde i alle tilfælde og gaar over til kun at gælde i et enkelt bestemt givet tilfælde. Vor opgave maa her netop gaa ud paa at finde en saadan matematisk funktion, der udviser den ovenfor skitserede bevægelse; har man fundet denne funktion, kan man ved at bestemme de konstante størrelsers numeriske værdier faa en funktion for hver enkelt vare. Før vi gaar videre, skal vi med nogle ord forklare en saadan matematisk funktions betydning og egenskaber.