Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

64 a mellem 0.00 og 0.39 0.40 - 0.79 0.80 - 1.19 1.20 - 1.59 1.60 ■ 1.99 2.00 - 2.39 2 40 - 2.79 2.80 - 3.19 3.20 - 3.59 3.60 - 3.99 elasticiteten, hvordan prisforandringerne end er, bliver konstant lig « (§ 77). § 77. I en efterspørgselskurve har hvert punkt sin elasticitet, der maales ved forholdet mellem abscissens tilvæxt (dx) i forhold til ab- scissens størrelse (x) og ordinatens tilvæxt (dy) i forhold til ordi- natens størrelse (y), altsaa algebraisk ved størrelsen : y = ^. || I figur 3 (§ 54) er RQ = dx, OM = x, RP = dy og MP = y. Elasticiteten i punkt P maales ved MP RQ MP MB MB. OM RP — OM ' MP ~~ OM ’ 1 § 74 saa vi, at MB = a x o: elasticiteten lig a. 4 78. I § 61 blev det omtalt, hvordan Auspitz og Lieben karak- teriserede de forskellige varer: produktet af pris og forbrug kan ved aftagende forbrug være 1) voxende, 2) konstant eller 3) aftagende. Vi har nu fundet midler, hvorved vi kan rubricere de forskel- lige varer efter ovennævnte deling; naar vi nemlig kender «’s værdi, kan vi strax afgøre, om vedkommende vare hører til den ene eller til den anden gruppe. Er a < 1.0, aftager produktet, naar forbruget aftager og prisen stiger; for de produkter, hvor a < 1.0, vil altsaa fabrikanten og land- manden tabe, naar produktionsmængden gaar ned under normal, selv om prisen stiger derved; det samlede salgsudbytte vil falde, da produktionen (forbruget) falder stærkere, end prisen stiger. Er a = 1.0, vil produktionsudbyttet i penge være uberørt af pro- duktionsmængdens størrelse; denne sidste kurve kalder englænderen kurven ved „constant outlay demand“. Er a > 1.0, vil produktet voxe, naar forbruget falder og prisen stiger, for disse varer vil derfor landmanden ™ælde og fabrikanten ønske en daarlig høst, ti denne 24 vil medføre et formindsket forbrug og en i ø endnu større omfang stigende pris. 2 § 79. «’s værdi er i almindelighed under I 1.0; tages de i det følgende beregnede 83 0 værdier af a, faar man sidestaaende fordeling. Ialt havde ca. de fem sjettedele en værdi af under 1.0, den hyppigste værdi er a = 1/4;. Som følge heraf maa log A have værdier mellem 2 og 6, hyppigst mellem 2 og 3, og A hyppigst en værdi liggende mellem 100 og 1000.