Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

80 med hensyn til prisbestemmelsen, lige efter høsten (for hvedens ved- september, for majsens og byggens i juli) føler man sig mindre sikker til forraadets størrelse, hvorfor disses værdibestemmende rolle bliver at se hen til middelfejlen kan man konstatere, at forskellen paa r i de en stor rolle kommende i med hensyn mindre Ved enkelte terminer ikke er tilfældig. Hvad majsen angaar, saa er forskellen mellem ter- minen marts—juni og terminen juli—oktober lig 0.8—0.1 = 0.7, en forskel, der er over 3 gange større end middelfejlen, c. 0.2. Ved byggen faas for de en forskel af 0.8—0.4 = 0.4 med en middelfejl af c. 0.18. I ovenstaaende har jeg behandlet spørgsmaalet om for- raad og pris inden for aaret; vender man sig til selve aaret ved at summere resultaterne for de enkelte maaneder, faas følgende: Tager man derimod kun en del af forraadet, bliver korrelationen, som naturligt er, mindre. Forraadet i Liverpool 1866 —1900 *) f. ex. korrelationen 4- 0.3 for hveden. samme terminer Hvede Majs Byg -V- 0.5 4- 0.5 4- 0.6 a + 0.4 + 0.2 + 0.2 giver Næstefter kornsorterne spiller forraadet en Korrelationen med aaret som enhed er for disse rolle ved varerne bomuld og varers verdensforraad: kaffe. Bomuld2) Kaffe3) 4- 0.8 4- 0.7 « + 0.3 + 0.8 Fra England haves opgørelse The Forraadets korrelation 4- 0.8 Forbrugets korrelation + 0.1 Tin —— 0.6 + 0.2 Jern —- 0.6 -j- 0.5 Kobber . — 0.3 4- 0.5 Ris — 0.3 + o i Kul — 02 4- 0.3 Kaffe ■ — 0.1 -4- 0.5 Uld — 0.0 + 0.1 Sukker 4" 0.2 4- 0.5 Bomuld + 0.5 4- 0.2 sammen med et formindsket Medens prisen saaledes her er ret afhængig af forraadet, spiller høsten en mindre rolle; de enkelte maaneder har omtrent samme korrelation. Grunden hertil ligger vel tildels i den lettere adgang, man her har til at konstatere de forraad, hvorefter den handlende retter sig. For kaffens vedkommende3) faas f. ex. følgende korrelation i maanederne: januar 4-0.5, april < 0.7, juli 4-0.5 og oktober 4-0.6. over den i bonded warehouse (§ 40) lagrede mængde4). For tiden 1874—83 faas følgende korrelationer, der er sidestillet med forbrugets korrelation i tabel 185). Paa grund af de faa iagttagelser (6) er de meddelte tal ret usikre, men dog ikke helt værdiløse. Forraadets korrelation bar som regel omvendt fortegn af forbrugets korrelation; dette er vel nok, hvad de almindelige forbrugsvarer angaar, tilfældigt (jfr. senere), men for raa- produkternes vedkommende kan man utvivl- somt fastslaa sætningen: at lav pris falder forbrug og et forøget forraad. Naar man det tidligere bemærkede (§ 82) angaaende raaproduktei ne, saa synes der intet ser hen til modstridende at være i følgende: et økonomisk opsving og deraf følgende stort for- brug og stor produktion giver høje priser, samtidig med at raaprodukternes forraad udtømmes. For forbrugsvarernes vedkommende maa man derimod snarere, som efter- følgende tal (p. 81) viser, hævde sætningen: lav pris falder sammen med en for- øgelse af forraadene og forbruget. Broomhall (§ 12,i): P- 124 (hvedeforraad), p. 144—145 (hvedepris, mean, jan.). — 2) Economist: Commercial and Financial Chronicle LXI. — 3) Materialet fra „Handelsberetningen'4. 4) Materialet fra Memorandum to the Royal Commission on the depression of trade and industry, 1886. 5) Funden ved at tage det geometriske middel af « og ß.