Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Produktionen af de fleste varer fbregaar hele aaret rundt; selv ved en vare som
hvede kan man hævde, at den høstes hver tid paa aaret et eller andet sted paa
jorden. Men mængden, der produceres, er ikke altid den samme i alle maaneder; en-
kelte maaneder kan ved varer som korn,
maaneder i modsætning til aarets øvrige,
saa at man uden at begaa fejl kan be-
regne verdensproduktionens størrelse af
høsten i disse maaneder. Ved mine-
driften er produktionen derimod nogen-
lunde jævnt fordelt over hele aaret; her
kan man vanskelig erklære enkelte maa-
neder som særlige „høstmaaneder“. Som
følge af disse bemærkninger maa høstudbyttet for vegetabiliernes vedkommende i for-
skellig grad paavirke de enkelte maaneders priser.
Som et exempel paa kornvarer tages hveden. I efterfølgende tabel har jeg dels
beregnet korrelationen mellem høsten og
høsten og prisen i april maaned o. s. v.,
dels korrelationen mellem høsten og
prisen i marts maaned det efterfølgende
aar o. s. v. *).
Tallene viser, at korrelationen bliver
bedre og bedre, alt som man nærmer
sig høsten, og beregningerne af høst-
udsigten tiltager i mængde og paalidelig-
hed; i oktober, naar hveden er indhøstet,
bliver sikkerheden i prisangivelserne
størst, derefter aftager sikkerheden, om
end ganske langsomt, alt som den næste
høst faar indflydelse.
Verdensproduktionen gav samlet for
hele aaret korrelationen -i- 0.3, aarets
sidste halvdel kommer saaledes langt
kafle, sukker o. 1. fremtræde som typiske
Forraads- korrelation Forbrugs- korrelation (tabel 18)
Hvede (Verdens) — 0.5 — 0.3
Majs (Engl.) - 0.5 — 0.7
Byg (Engl.) — 0.6 - 0.4
Bomuld (Verdens) — 0.8 - 0.2
Kaffe (Verdens) — 0.7 — 0.5
prisen i marts maaned samme aar, mellem
Høstaarets marts maaned p 0.1
— april — j H o.i
— maj — J P 0.2
— juni — r 0.2
— juli — - 0.0
— august — - 0.2
— september — - 0.4
— oktober — 0.5
— november — - 0.4
— december — - 0.4
Det efterf. aars januar — - 0.4
— februar — - 0.4
— • marts — - 0.4
— april — - 0.3
— maj — - 0.3
— juni — - 0.3
— juli — - 0.2
— august — - 0.0
over gennemsnittet.
At man i begyndelsen af aaret har synkende positiv korrelation, skyldes rimelig-
vis, at en god høst følges af en mindre god, denne
bliver korrelationen mellem to paa hinanden føl-
gende høste lig 4- 0.4.
Det er fristende at drage en sammenlig-
ning mellem høstens og forraadets ind-
flydelse paa prisen i de enkelte maaneder. Side-
stilles de to tidligere tabeller over disse emner,
faas sidestaaende korrelationer.
Man vil se, at naar høsten giver en stor
korrelation, bliver forraadets korrelation mindre og
omvendt. En undersøgelse af høstens indflydelse
paa kornpriserne har Kremp foretaget i sin bog:
igen af en god o. s. v.; i alt fald
høsten forraadet
marts - 0.1 4- 0.7
april - 0.1 4- 0.6
maj - 0.2 4- 0.7
juni - 0.2 -j- 0.5
juli - 0.0 4- 0.7
august - 0.2 4- 0.9
september - 0.4 4- 0.5
oktober - 0.5 4- 0.2
november - 0.4 4- 0.1
december - 0.4 -j- 0.2
„lieber den Einfluss des Ernteausfalls auf die Gelreidepreise“ (Jena 1879); paa grund
af materialets lidenhed bliver resultatet ret fattigt, i alt fald erklærer Kremp selv, at
’) Broomhall (§ 12,1): p. 144—145.
. wx . -on .