Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang

År: 1906

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 104

UDK: 338.5 Mac

Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-

sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at

forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.

Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906

H. Matzen, h. a. dec. fac.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
81 Produktionen af de fleste varer fbregaar hele aaret rundt; selv ved en vare som hvede kan man hævde, at den høstes hver tid paa aaret et eller andet sted paa jorden. Men mængden, der produceres, er ikke altid den samme i alle maaneder; en- kelte maaneder kan ved varer som korn, maaneder i modsætning til aarets øvrige, saa at man uden at begaa fejl kan be- regne verdensproduktionens størrelse af høsten i disse maaneder. Ved mine- driften er produktionen derimod nogen- lunde jævnt fordelt over hele aaret; her kan man vanskelig erklære enkelte maa- neder som særlige „høstmaaneder“. Som følge af disse bemærkninger maa høstudbyttet for vegetabiliernes vedkommende i for- skellig grad paavirke de enkelte maaneders priser. Som et exempel paa kornvarer tages hveden. I efterfølgende tabel har jeg dels beregnet korrelationen mellem høsten og høsten og prisen i april maaned o. s. v., dels korrelationen mellem høsten og prisen i marts maaned det efterfølgende aar o. s. v. *). Tallene viser, at korrelationen bliver bedre og bedre, alt som man nærmer sig høsten, og beregningerne af høst- udsigten tiltager i mængde og paalidelig- hed; i oktober, naar hveden er indhøstet, bliver sikkerheden i prisangivelserne størst, derefter aftager sikkerheden, om end ganske langsomt, alt som den næste høst faar indflydelse. Verdensproduktionen gav samlet for hele aaret korrelationen -i- 0.3, aarets sidste halvdel kommer saaledes langt kafle, sukker o. 1. fremtræde som typiske Forraads- korrelation Forbrugs- korrelation (tabel 18) Hvede (Verdens) — 0.5 — 0.3 Majs (Engl.) - 0.5 — 0.7 Byg (Engl.) — 0.6 - 0.4 Bomuld (Verdens) — 0.8 - 0.2 Kaffe (Verdens) — 0.7 — 0.5 prisen i marts maaned samme aar, mellem Høstaarets marts maaned p 0.1 — april — j H o.i — maj — J P 0.2 — juni — r 0.2 — juli — - 0.0 — august — - 0.2 — september — - 0.4 — oktober — 0.5 — november — - 0.4 — december — - 0.4 Det efterf. aars januar — - 0.4 — februar — - 0.4 — • marts — - 0.4 — april — - 0.3 — maj — - 0.3 — juni — - 0.3 — juli — - 0.2 — august — - 0.0 over gennemsnittet. At man i begyndelsen af aaret har synkende positiv korrelation, skyldes rimelig- vis, at en god høst følges af en mindre god, denne bliver korrelationen mellem to paa hinanden føl- gende høste lig 4- 0.4. Det er fristende at drage en sammenlig- ning mellem høstens og forraadets ind- flydelse paa prisen i de enkelte maaneder. Side- stilles de to tidligere tabeller over disse emner, faas sidestaaende korrelationer. Man vil se, at naar høsten giver en stor korrelation, bliver forraadets korrelation mindre og omvendt. En undersøgelse af høstens indflydelse paa kornpriserne har Kremp foretaget i sin bog: igen af en god o. s. v.; i alt fald høsten forraadet marts - 0.1 4- 0.7 april - 0.1 4- 0.6 maj - 0.2 4- 0.7 juni - 0.2 -j- 0.5 juli - 0.0 4- 0.7 august - 0.2 4- 0.9 september - 0.4 4- 0.5 oktober - 0.5 4- 0.2 november - 0.4 4- 0.1 december - 0.4 -j- 0.2 „lieber den Einfluss des Ernteausfalls auf die Gelreidepreise“ (Jena 1879); paa grund af materialets lidenhed bliver resultatet ret fattigt, i alt fald erklærer Kremp selv, at ’) Broomhall (§ 12,1): p. 144—145. . wx . -on .