Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel
Forfatter: Edv. Ph. Mackeprang
År: 1906
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 104
UDK: 338.5 Mac
Nærværende Afhandling er af de statsvidenskabelige Profes-
sorer ved Kjøbenhavns Universitet funden værdig til offentlig at
forsvares for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Kjøbenhavn, d. 7. Februar 1906
H. Matzen, h. a. dec. fac.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYVENDE KAPITEL.
De enkelte hovedvarers priskurve.
Korn og kartofler.
4 99. Vi vil her nærmere betragte de enkelte varers priskurver,
særlig med henblik paa den gensidige indflydelse, som nærliggende
varearter kan have paa hinanden.
Den mest betydelige blandt kornvarerne er hveden; for denne
har jeg i tabel 18 angivet a — bestemt paa grundlag af forbrugs-
statistiken — til 4“ 0.4 og i tabel 25 — bestemt paa grundlag af
produktionsstatistiken — til + 0.6; ß er henholdsvis -j- 0.3 og + 0.2.
Hvad de større hvedeforbrugende lande angaar, bliver «’s rækkefølge
i de sidste 25 aar (tabel 22): Nordamerika + 0.4, England 4~ 0.3,
Tyskland -j- 0.3 og Frankrig 0.2. Nogen videre betydning kan man
dog ikke tillægge denne rækkefølge; før 1875 var den saaledes (tabel
21): Tyskland, England, Frankrig.
Desuden er a beregnet paa grundlag af forskellige markeds-
omsætninger 0 94), der for tiden før 1880 gav værdier for a mellem
+ 0.4 og + 0.7; as værdi i nutiden spiller her ingen rolle paa
grund af markedernes underordnede betydning.
5 100. I modsætning til hvede har rug kun betydning i det nord-
lige Europa. I Tyskland var a = + 1.6 (tabel 18), et tal der omtrent
svarer til a bestemt paa grundlag af produktionsstatistiken (tabel 25);
ß er lig 0.4. Markedsomsætningen i Württemberg før 1880 giver
a = + 0.8 og ß = + 0.5.
Da a for hvedens vedkommende gennemgaaende er mindre end
1.0 og for rugen større end 1.0, maa ifølge det tidligere udviklede
(§ 78) landmanden være mest tilfreds, naar hvedehøsten er over
normal, og rughøsten er under normal.
6 101. Kornsorterne byg og havre er i mindre grad end hvede
og rug egentlige fødemidler; særlig havren har noget af raaproduk-
ternes tilbøjelighed til at lade forbruget bevæge sig i samme retning
som prisen. For Tysklands vedkommende viser byggens elasticitet
sig lig 0.6 og havrens lig +0.1. Markedsomsætningerne gav for
begge varers vedkommende meget lave værdier for a.
6*
......................- w. . ________Sa-ü