Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

HUNÆUS: Store Bededagsaften paa Volden privateje CARLCHRISTIANCONSTANTIN HANSEN var en Søn af Maleren Hans Hansen og fødtes i Rom den 3. November 1804. Da han var vokset til, ønskede hans Fader, hvis Børneflok efterhaanden var bleven stor og hvis Kaar vare trange, at skaffe ham en Livstilling, der var sikrere end hans egen, og bestemte, at Sønnen skulde blive Arkitekt. Endnu inden sin Konfir- mation kom han derfor ind paa Kunstakademiet og gennemgik Arkitekturskolens lavere Klasser. Samtidig fik han Arbejde hos en Bygnings- inspektør og søgte Undervisning hos G. F. Hetsch i Perspektiv. Han opnaaede nu paa Akademiet en Pengepræmie, men konkurrerede forgæves til den lille Sølvmedaille. Maaske som Følge af denne Modgang holdt han op med at besøge Arkitekturskolen og besluttede sig til at følge sin Lyst og blive Maler. I 1825 lod han sig derfor flytte op i Modelskolen. Af sin Fader havde han sammen med Roed faaet den første Indøvelse i Malerkunsten; nu fik han her i Modelskolen først Kobberstikkeren Clemens, derpaa C. A. Lorentzen, siden J. L. Lund og sidst Eckersberg til Lærer. Men samtidig male- de han paa egen Haand, og fra disse Aar skriver sig bl. a. nogle Portræter af hans Søstre. I 1828 mistede Constantin Hansen baade sin Fader og Moder og stod nu i en Alder af kun 24 Aar som sine Søskendes Forsørger. Paa forskellig Maade søgte han at skaffe de fornødne Penge til sit eget og deres Underhold ved bl. a. at male nogle Kopier til Portrætsamlingen paa Frederiksborg Slot, ved at udføre forskel- ligt Dekorationsarbejde i det genopbyggede Christiansborg, ved at radere Thorvaldsens Figurer til Thieles store Værk m. m. Samtidig tabte han dog ikke sin egen Kunst af Syne, og navnlig tog hans Udvikling Fart, efter at han var bleven inddragen i Kredsen af Eckersbergs Elever. En anselig Række Portræter (Konsisto- rialraad Wegener, Fru Wanscher) saavel som flere Landskaber, Arkitekturstudier og Genre- scener („En Jæger“), der frembragtes i disse Aar, mærkes alle af Eckersbergs reale Syn paa Kunsten, en Paavirkning, der dog undertiden viger for Indflydelsen fra Billedhuggeren H. E. Freunds klassisk-ideale Kunstopfattelse. Maaske var det ogsaa Omgangen med denne Mand, der in