Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

CONSTANTIN HANSEN: En Jæger (J. Roed) VISER EN LILLE PlGE EN SKOVSKADE PRIVATEJE genopvække den antike dekorativ-monumentale Malerkunst, om at dele Arbejdet, saaledes at Constantin Hansen skulde udføre de figurlige Kompositioner og Hilker den egentlig dekora- tive Udsmykning. For ret at kunne forbere- de sig til dette Værk besluttede Constantin Hansen atter, sammen med Hilker, at tage til Neapel og studere den antike Malerkunst i Museet og i Pompeji. Han blev et Aar i Neapel og Pompeji og gjorde enkelte Kopier og utal- lige Tegninger efter de antike Fresker; samtidig antog hans og Hilkers Udkast til Universitets- vestibulens Dekoration fastere Form. Da han var vendt tilbage til Rom, malede han paa- ny en Række Arkitekturstudier og romerske Prospekter („Villa Albani“, „Villa Mattei“), men helligede sig iøvrigt med saa stor en Grun- dighed til Studiet af de romerske Antikviteter, at Vennerne gav ham Navnet „Videnskabs- manden“. Hans Ophold i Italien stundede imid- lertid mod Enden. Fra København indløb nem- lig Efterretningen om, at Dekoreringen af Uni- versitetsvestibulen var bleven overdragen ham og Hilker. Nu maatte han bryde op. I Oktober 1843 forlod han Rom; i Begyndelsen af Januar 1844 var han i København. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret ved Akademiet og fik Æmnet til sit Receptionsstykke opgivet. Forskellige Omstændigheder — dels Bestillinger, dels hans Forlovelse — hindrede dets Udførelse. Først i 1846 var Billedet „Or- pheus opstegen fra Tartaros“ færdigt; men det forkastedes. Constantin Hansen lod sig ikke som Købke forknytte; men han tog sig Forbi- gaaelsen nær, og hans uformindskede Selvføl- else tilsattes herefter med en god Del Bitter- hed mod hans Kunstbrødre i Akademiet. I Foraaret 1844 begyndte de to Kunstnere deres Arbejde i Universitetet, og fra nu af ar- bejdede Constantin Hansen i næsten ti Aar paa dette sin Manddoms Storværk. I Løbet af disse Aar skulde hans Anskuelser undergaa betyd- ningsfulde Forandringer. Medens han kunstne- risk droges mod den af Høyen forfægtede Lære om en nordisk-national Malerkunst og religiøst paavirkedes af Grundtvig, blev han med Liv og Sjæl en Tilhænger af den under Treaarskrigen vakte Skandinavisme. Han sluttede sig ivrigt til det nationalliberale Parti og traadte i Venskabs- forhold til flere af dets Førere som Orla Leh- mann og H. N. Clausen. Med forskellig Styrke spores disse forskellige Paavirkninger i de to store Oliemalerier, han udførte i Løbet af de ti Aar, der fulgte efter Udførelsen af Freskerne i Universitetsvestibulen: „Ægirs Gæstebud“ (1855—57) og „Den grundlovgivende Rigsfor- samling“. Det første Billede, i hvilket var valgt et af de af Høyen anbefalede nordisk-mytholo- giske Æmner, var bestilt af Lehmann; „Den grundlovgivende Rigsforsamling“, paa hvilket Kunstneren arbejdede fra 1861 1864, var og- saa en Bestilling af en af det nationalliberale Partis Bedstemænd, Konsul A. Hage, der i dette Billede ligesom har sat sit Parti et Monument. Ved Siden af disse Bestillinger var Constantin Hansen i sine Manddomsaar optagen af at ud- føre en anselig Række Portræter, adskillige Altertavler og Fremstillinger af nordisk Mytho- logi (de nordiske Gudebilleder i Fabricius’ Ill. Danmarkshistorie, 1854); fra denne Tid stam- mer ogsaa en Del Billeder, i hvilke han con amore har skildret sin Hustru og sine Børn. Større dekorative Opgaver stilledes der ham efter Universitetsvestibulens Dekoration der- imod ikke. Han udførte Dekorationen af Loftet 113