Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1902
Serie: 1. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne Indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CONSTANTIN HANSEN: Ægirs Gæstebud
KUNSTMUSEET
Formaal at uddanne sig til Landskabsmaler.
Imidlertid havde han været nødsaget til at give
sig i Lære hos Malermester Bariiel, hvor han
lærte Dekorationsmaleriet, der senere skulde
blive hans egentlige Fag. I 1826 var han bleven
Svend og havde faaet Arbejde hos Malermester
Kongslev. Det var denne Mand, hvem Billed-
huggeren Hermann Ernst Freund efter sin
Hjemkomst fra Italien i 1830 overdrog Maler-
arbejdet ved Udsmykningen af sit Hjem i
Materialgaarden ved Frederiksholms Kanal, en
Udsmykning, der helt igennem skulde være i
pompejansk Stil. Kongsted lod Hilker udføre
dette Arbejde, og han kom derved ligesom
Købke og Constantin Hansen under Freunds
Indflydelse og grebes ligesom sine Kammerater
af dennes Begejstring for den antike dekorative
Malerkunst. Han opgav nu Landskabsmaleriet
og besluttede sig til at blive Dekorationsmaler.
Ved Akademiet blev han endnu nogle Aar og
vandt fra 1833—1835 dets Sølvmedailler for
Modelstudier.
Som Dekorationsmaler skaffede Hilker sig
efterhaanden saa godt et Navn, at han i 1838
fra Fonden ad usus publicos modtog et toaarigt
Rejsestipendium. Sammen med Købke drog han
afsted. Maalet for Rejsen var naturligvis Italien.
Hvorledes han der mødtes med Constantin
Hansen og i Fællesskab med ham udkastede
Planen til Universitetsvestibulens Dekoration
er nævnt i Biografien af denne Kunstner. Da
han atter i 1841 drog hjemad, standsede han
nogen Tid i München for grundig at sætte sig
ind i Frescomaleriets Teknik.
Efter sin Hjemkomst dekorerede han først
nogle Lofter i Thorvaldsens Museum og tog
derpaa fat paa Universitetsvestibulens Udsmyk-
ning, der ogsaa blev Stordaaden i hans Liv.
Fra 1844 til 1853 arbejdede han i Universitetet.
Det følgende Aar udnævntes han til Ordens-
Vaabenmaler og Lærer ved Kunstakademiet,
af hvilket han i 1867 blev Medlem.
Hans Liv gik iøvrigt hen med Udførelsen af
større dekorative Arbejder: Universitetets Solen-
nitetssal, Landbohøjskolens Forelæsningssal,
Trapper og Sale paa Sorø Akademi og i National-
banken i København. Desuden har han udsmyk-
ket Værelserne i mangen Privatbygning i Ho-
vedstaden og i Provinserne. Han døde den 13.
Januar 1875.
121