Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Forfatter: Ch. A. Been

År: 1902

Serie: 1. Del

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

UDK: 75(48)st.f.

Kapitlerne Indledede af Emil Hannover

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
ABILDGAARD: Filoktet KUNSTMUSEET NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD, født i København (døbt d. 11. Sept. 1743), kom som Dreng i Malerlære, blev Svend og besøgte det nyoprettede Kunstakademi, hvis Medaljer han snart vandt. I 1772 rejste han med Akademiets Stipendium til Rom, hvor han, fraregnet nogle Udflugter til Neapel, forblev i fem Aar. Han stu- derede i disse Aar ikke alene de store Mestre: Rafael, Michelangelo, Tizian og Annibale Ca- racci, men lagde sig ogsaa efter Mythologi, Anatomi, Perspektiv og navnlig Studiet af de romerske Oldtidsminder. En første Frugt af hans Lærdom blev „Filoktet.“ I Juni 1777 forlod han omsider Rom og vendte over Pa- ris hjem til København, hvor han ankom i December s. A. Her optoges han i det følgende Foraar som Medlem af Akademiet, blev kort efter udnævnt til Professor og fik Titel af „kgl. Historiemaler.“ Fra nu af tog hans Produk- tion Fart. Foruden at han malede en Mængde mindre Billeder med Æmner hentede fra den nordiske og klassiske Mythologi, fra den romer- ske Historie, fra Ossian og Shakespeare eller fra danske Forfattere som Evald og Holberg (Illu- strationerne til Niels Klim), gav han sig, fra Aaret 1780, i Lag med en stor Bestilling fra Hoffet til Riddersalen paa Christiansborg Slot: en Række af 14 Vægbilleder, der hvert skulde vise en Episode af en oldenborgsk Konges Re- gering. Inden 1794 var 10 af disse Billeder færdige, men i dette Aar brændte Slottet, og derved ødelagdes delvis — kun 3 af Billederne (nu paa Kronborg) reddedes — hvad Abildgaard selv betragtede som sit Livs Storværk. „Nu brænder mit Navn“, raabte han, og virkelig gav Katastrofen ham som Maler et Knæk. Han holdt i flere Aar op med at male, men syslede til Gengæld med Bygningskunsten, hvortil Gen- opbyggelsen af København efter den store Brand i 1795 gav ham forskellig Anledning. Han gav saaledes Tegning til en Gaard paa Gam- meltorv og indrettede det Levetzauske Palais paa Amalienborg (nu Prins Christians) til Brug for Hoffet, der var blevet husvildt efter Branden. Ved sidstnævnte Foretagende beskæftigede han den unge Thorvaldsen, der altid i Abildgaard havde en varm Talsmand. Ogsaa til Friheds- støtten gav Abildgaard Tegningen. Desuden syslede han med Skulptur og Kunsthaandværk og lod efter sin Tegning forarbejde Møbler og 13