Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1902
Serie: 1. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne Indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ABILDGAARD: Filoktet
KUNSTMUSEET
NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD, født
i København (døbt d. 11. Sept. 1743), kom som
Dreng i Malerlære, blev Svend og besøgte det
nyoprettede Kunstakademi, hvis Medaljer han
snart vandt. I 1772 rejste han med Akademiets
Stipendium til Rom, hvor han, fraregnet nogle
Udflugter til Neapel, forblev i fem Aar. Han stu-
derede i disse Aar ikke alene de store Mestre:
Rafael, Michelangelo, Tizian og Annibale Ca-
racci, men lagde sig ogsaa efter Mythologi,
Anatomi, Perspektiv og navnlig Studiet af de
romerske Oldtidsminder. En første Frugt af
hans Lærdom blev „Filoktet.“ I Juni 1777
forlod han omsider Rom og vendte over Pa-
ris hjem til København, hvor han ankom i
December s. A. Her optoges han i det følgende
Foraar som Medlem af Akademiet, blev kort
efter udnævnt til Professor og fik Titel af „kgl.
Historiemaler.“ Fra nu af tog hans Produk-
tion Fart. Foruden at han malede en Mængde
mindre Billeder med Æmner hentede fra den
nordiske og klassiske Mythologi, fra den romer-
ske Historie, fra Ossian og Shakespeare eller fra
danske Forfattere som Evald og Holberg (Illu-
strationerne til Niels Klim), gav han sig, fra
Aaret 1780, i Lag med en stor Bestilling fra
Hoffet til Riddersalen paa Christiansborg Slot:
en Række af 14 Vægbilleder, der hvert skulde
vise en Episode af en oldenborgsk Konges Re-
gering. Inden 1794 var 10 af disse Billeder
færdige, men i dette Aar brændte Slottet, og
derved ødelagdes delvis — kun 3 af Billederne
(nu paa Kronborg) reddedes — hvad Abildgaard
selv betragtede som sit Livs Storværk. „Nu
brænder mit Navn“, raabte han, og virkelig gav
Katastrofen ham som Maler et Knæk. Han holdt
i flere Aar op med at male, men syslede til
Gengæld med Bygningskunsten, hvortil Gen-
opbyggelsen af København efter den store Brand
i 1795 gav ham forskellig Anledning. Han
gav saaledes Tegning til en Gaard paa Gam-
meltorv og indrettede det Levetzauske Palais
paa Amalienborg (nu Prins Christians) til Brug
for Hoffet, der var blevet husvildt efter Branden.
Ved sidstnævnte Foretagende beskæftigede han
den unge Thorvaldsen, der altid i Abildgaard
havde en varm Talsmand. Ogsaa til Friheds-
støtten gav Abildgaard Tegningen. Desuden
syslede han med Skulptur og Kunsthaandværk
og lod efter sin Tegning forarbejde Møbler og
13