Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1902
Serie: 1. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne Indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ERIK PAUELSEN: Udsigt over Dronninggaard
PRIVATEJE
ERIK PAUELSEN: Scene af Kunstnerens Ungdomsliv
KUNSTMUSEET
sig straks i Lære hos en Malermester og
besøgte samtidig Akademiet, hvis Sølv-
og Guldmedailler han vandt 1774—1777.
Han ernærede sig i disse Aar ved for
private Folk at udføre Vægbilleder paa
Lærred, og da han havde faaet en saa-
dan Bestilling hos en velhavende Bager-
mester paa Østergade, forelskede han sig
i Datteren og fik hendes Ja. I to mindre
Billeder (i Kunstmuseet) har han skildret
Episoder af dette første Afsnit af sin
Kærlighedshistorie. Med sin unge Hu-
stru, der havde bragt ham Penge i Med-
gift, drog Pauelsen i 1780 udenlands til
Frankrig og Italien og blev borte i tre
Aar. Efter sin Hjemkomst optoges han
snart som Medlem af Akademiet; Pro-
fessor ved dette blev han derimod ikke,
men nøjedes med en Professortitel, han
havde opnaaet i Düsseldorff. Pauelsen
havde i disse Aar særlig dyrket Portræt-
og Historiemaleriet; nu helligede han sig
ogsaa Landskabsmaleriet. Han gjorde i
den Anledning en Rejse til Norge, og
og efter sin Hjemkomst udførte han for
Grosserer de Coninck en Række Væg-
ERIK PAUELSEN er født d. 14. Oktober
1749, vistnok i Landsbyen Bygom i Viborg Stift.
Som Dreng fattede han en saadan Lyst til Kun-
sten, at han forlod sit Hjem og bjærgede sig sit
Underhold den lange Vej til Kbhvn. ved at male
Bøndernes Linnedkister. I Hovedstaden gav han
billeder med Landskaber fra Dronning-
gaard, hvilke endnu pryder Spisesalen i de Co-
nincks Gaard i Bredgade (nu Grev Moltkes Palais).
Pauelsens Liv sluttede tragisk. Som Følge af
Genvordigheder, hvis Natur ikke kendes, tog han
sig af Dage d. 20. Februar 1790 ved at styrte sig
ud af et Vindue. Hans Død vakte megen Opsigt
34