Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Forfatter: Ch. A. Been

År: 1902

Serie: 1. Del

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

UDK: 75(48)st.f.

Kapitlerne Indledede af Emil Hannover

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
ERIK PAUELSEN: Udsigt over Dronninggaard PRIVATEJE ERIK PAUELSEN: Scene af Kunstnerens Ungdomsliv KUNSTMUSEET sig straks i Lære hos en Malermester og besøgte samtidig Akademiet, hvis Sølv- og Guldmedailler han vandt 1774—1777. Han ernærede sig i disse Aar ved for private Folk at udføre Vægbilleder paa Lærred, og da han havde faaet en saa- dan Bestilling hos en velhavende Bager- mester paa Østergade, forelskede han sig i Datteren og fik hendes Ja. I to mindre Billeder (i Kunstmuseet) har han skildret Episoder af dette første Afsnit af sin Kærlighedshistorie. Med sin unge Hu- stru, der havde bragt ham Penge i Med- gift, drog Pauelsen i 1780 udenlands til Frankrig og Italien og blev borte i tre Aar. Efter sin Hjemkomst optoges han snart som Medlem af Akademiet; Pro- fessor ved dette blev han derimod ikke, men nøjedes med en Professortitel, han havde opnaaet i Düsseldorff. Pauelsen havde i disse Aar særlig dyrket Portræt- og Historiemaleriet; nu helligede han sig ogsaa Landskabsmaleriet. Han gjorde i den Anledning en Rejse til Norge, og og efter sin Hjemkomst udførte han for Grosserer de Coninck en Række Væg- ERIK PAUELSEN er født d. 14. Oktober 1749, vistnok i Landsbyen Bygom i Viborg Stift. Som Dreng fattede han en saadan Lyst til Kun- sten, at han forlod sit Hjem og bjærgede sig sit Underhold den lange Vej til Kbhvn. ved at male Bøndernes Linnedkister. I Hovedstaden gav han billeder med Landskaber fra Dronning- gaard, hvilke endnu pryder Spisesalen i de Co- nincks Gaard i Bredgade (nu Grev Moltkes Palais). Pauelsens Liv sluttede tragisk. Som Følge af Genvordigheder, hvis Natur ikke kendes, tog han sig af Dage d. 20. Februar 1790 ved at styrte sig ud af et Vindue. Hans Død vakte megen Opsigt 34