Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1902
Serie: 1. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne Indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HORNEMANN: Apoteker Becker
privateje
CLAUDIUS DITLEV FRITZSCH, født i Kiel
1763, var fra 1786 Elev af Kunstakademiet. I
1797 agreeredes han ved dette og blev, i 1806,
Medlem. I 1817 fik han Bolig paa Charlotten-
borg, hvor han boede til sin Død d. 27. Novem-
ber 1841. Sine Blomsterbilleder udførte han,
foruden i Olie og Vandfarve, i Gouache, hvilken
sidste Malemaade var hans Specialitet.
CHRISTIAN HORNEMANN var født i Kø-
benhavn d. 15. August 1765. Fra 1782 var han
Elev af Kunstakademiet, hvis Sølvmedailler han
vandt. Efter forgæves at have konkurreret til
den lille Guldmedaille rejste han udenlands,
til Tyskland og Italien og blev borte i hele
seksten Aar, i hvilke han uddannede sig til
Miniatur- og Pastelmaler. I 1803 vendte han
tilbage til København, hvor han snart efter agre-
eredes ved Akademiet og blev Medlem 1805. I
1804 var han bleven Hof-Miniaturmaler. Senere
fik han Titel af Professor og opnaaede 1816
Bolig paa Charlottenborg.Han
døde d. 7. Marts 1844. Hans
sidste Leveaar var ret sørge-
lige. Han fandt ikke længer
Købere til sine Billeder, og
Sygdom havde berøvet ham
Føddernes Brug. I 1807
havde Hornemann giftet sig.
Hans Søn var Komponisten
Emil Hornemann.
HANS HANSEN blev født
i Skjelby paa Sjælland d. 22.
Februar 1769. Han viste alle-
rede som Barn Anlæg for
Tegning og blev efter sin
Konfirmation paa Foranstalt-
ning af Ejeren af Gun-
derslevholm Carl Adolph v.
Piessen sendt til København,
hvor han besøgte Akademiet
og blev Elev af Juel. I Aa-
rene 1793—1797 rejste han
omkring i Jylland og Fyen,
hvor han for en billig Penge
malede Portræter af de ade-
lige paa Herregaardene. I
1797 rejste Hans Hansen, un-
derstøttet af Piessen, uden-
lands. I Wien giftede han sig
1803 og drog derpaa med sin Hustru til Rom.
Her fødtes en Søn, den senere Maler Constan-
tin Hansen. I 1805 vendte Hans Hansen til-
bage til København, hvor han snart blev Med-
lem af Akademiet; ved dette fik han i 1817 An-
sættelse som Lektor i Mathematik og Perspektiv.
Hans Kundskaber i disse Fag blev dog snart for-
ældede, og han maatte omsider i 1822 vige
Pladsen for Hetsch. Ogsaa som Portrætmaler
søgtes han mindre og mindre, og da den unge
Eckersberg i 1816 vendte hjem fra sin Uden-
landsrejse, fordunkledes hans Kunst ganske af
dennes. Hans Tilværelse blev fra nu af en møj-
sommelig Kamp for at skaffe Føden til den
efterhaanden store Børneflok, indtil Døden d.
11. Februar 1828 endte hans Liv.
CHRISTIAN GOTTLIEB KRATZENSTEIN-
STUB, født d. 15. August 1783 i København,
blev Student i 1802, og søgte derefter Abild-
gaards Undervisning. Det varede dog flere Aar,
38