Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Uden megen Dannelse af sit Hjærte og med en først nylig paabegyndt Dannelse af sin Smag forlod den unge ECKERSBERG i 1810 København for at begive sig ud paa den Sti- pendierejse, hvorfra han skulde vende hjem som et bedre Menneske og en anden og bedre Maler. Han havde ikke stort at rose sig af paa det Tidspunkt. Han havde en Række Skillingsblade paa sin Samvittighed; han havde i Kompagni med Senn og Konsorter endog spekuleret i det Slibrige. Sluttelig havde dog det Gode sejret i ham; han havde følt Trang til at lutres til en Kunstner af Abildgaards for- nemme Art, og han havde ved ligefrem Efter- ligning af Abildgaard stræbt at blive værdig til at succedere denne i hans Embede. Indtil Rejsen fulgte og dermed en Omvælt- ning af alle hans Begreber og den Afklaring af Stofferne i ham, hvoraf hans Personlighed sluttelig gik frem i krystallinsk Renhed. Trods periferiske Sympathier for Tidens Klassicisme, den, han kom nær paa Livet først i sit Elevforhold til David i Paris, siden i sit Venskabsforhold til Thorvaldsen i Rom, fæst- nede og formede hans Kunstnerkarakter sig stedse snævrere omkring et Anlæg for objektiv Natur-Afspejling, der var hans Øjnes særlige Gave. Langsomt og besværligt gik denne Pro- ces for sig i ham. Rigtignok dyrkedes Natur- studiet ivrigere hos David, end det var at vente hos „Leonidas“’ og „Sabinerinderne“s Maler; men det dyrkedes dog med en let for- staaelig Tilsætning af mere eller mindre af den Stil, som Mesteren havde i sine Billeder. Eckersbergs „Spartanske Drenge“ er en Studie IL fra denne Skole med en Tilsætning af denne Stil, hvori det plastiske Element er fremher- skende. I Rom bestyrkede Thorvaldsen og Canova ham yderligere i den plastiske Be- tragtningsmaade. Den ytrer sig kraftigt i det store Billed af „Israeliternes Overgang over det røde Hav“; den ytrer sig smukkere i det lille Billed af „En sovende Kvinde i antik Dragt“ i Thorvaldsens Museum. Dermed havde dog ogsaa hans Øjne modtaget, hvad de kunde tilegne sig af plastisk Kultur; deres naturlige Anlæg for maleriske Natur-Indtryk brød nu igennem, idet de romerske Prospekter blev til. For første Gang forlod han sig i disse helt paa sine egne Øjne. Det var, som havde Naturen begunstiget disse Øjne med en Tilgift af noget, der virkede som en Kikkert. Anvendte paa de Motiver, hvorom der her er Tale, funktio- nerede de saa usvigeligt sikkert, som man sna- rere vilde vente det af et optisk end af et orga- nisk Apparat. Den kærnesunde Konstitution, hvortil de meddelte deres Indtryk, forklarer maaske noget af Fænomenet. Fuldkomment unervøs, som den var, modtog den Indtrykkene sindigt og uforstyrret; aldrig frembragte de noget Choc, som atter kunde faa Indflydelse paa Synet, farve det, eller omtaage det, eller vende det indefter mod indre Aabenbaringer i Stedet for udefter mod de ydre Realiteter. Ved disse hang hans Øjne med en Ufra- vendthed og en haardnakket Kærlighed, i hvis Ensidighed der var ét Stænk af Genialitet. Alligevel: Eckersberg var ikke noget Geni. Han manglede den digteriske Ævne, den ska- bende Kunstners Ævne til med sin Sjæls D. M. 6. 45