Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

trods dets mange aabenbare Mangler, der- imellem Manglen paa dramatisk Sammenspil mellem Figurerne, siges at være skabt af en Maler, der bedre end de fleste Billedhuggere havde Begreb om, hvad det vil sige at rejse et Monument. Fra hans senere Aar er det mest Billederne fra hans Hjem, af hans Hu- stru og Børn, der fortjener Opmærksomhed. Det er mere naturalistisk og intimere Kunst, end hans øvrige; men selv i disse Billeder af Hverdagslivet har Kompositionerne ved en let Forskydning af Linjernes Sandhed faaet noget af den Linjernes Skønhed og Stil, som var Constantin Hansens Udbytte af Ita- lien. Det var Skønhed af anden, delvis af meget ringere Art, Italien lærte de andre at paa- agte. For PETZHOLDT, et udpræget land- skabeligt Talent, betød Rejsen til Syden næppe mere end en ny og lysere Palet; iøvrigt døde han tidligt, formodentlig uden at have til- endebragt sin Udvikling. For KÜCHLER, der hjemmefra kun medførte et let For- tæller-Talent og en overfladisk Indøvelse i Kunstens Haandværk, betød Rejsen en For- syning med skælmske Motiver af det muntre italienske Folkeliv, som han behandlede i sødlig Maner, indtil han under Paavirkning af de tyske Nazarener blev blodløs-bleg i tyndt malede religiøse Idealbilleder. Han gik over til Katholicismen, blev Munk i et Klo- ster og var dermed tabt for vor Kunst. Be- klageligere var Tabet af ADAM MÜLLER, der endte knap 33 Aar gammel efter at have faaet baade sit svage Helbred og sin Kunsts aldrig store Sundhed dødsmærket i Italien. Han var den eneste ætherisk anlagte af Eckersbergs Elever, Sværmeren og Digteren iblandt dem, — for saa vidt maaske prædis- poneret til malerisk Anæmi og Kraftløshed, som Sjælfuldheden i hans tidligste Produk- tion, endog i hans Portræter, ja selv i det lille indtagende Interiør fra hans Forældres Stue, kan være lidt sygelig mat og sløret. Men det er dog levende, personlig Kunst i Sammenligning med den selvopgivende uper- sonlige, han — allerede brystsyg — frem- bragte i Italien, en klangløs Efterklang af Pe- rugino og den unge Rafael. EDDELIEN delte den Skæbne med Adam Müller at sætte Helbredet til i Italien, men styrkede sig dog vistnok som Kunstner dér ved det Studium af Renaissancen, der senere kom ham til Gode i hans Hovedværk, Loftsbillederne i Christian IV’s Kapel i Roskilde. Selv om det saaledes var paa forskellig Maade, at Opholdet i Italien virkede paa de forskellige af Eckersbergs Elever, øvede det dog i det store og hele en samlet Indflydelse paa Retningen af den senere danske Kunst. Fra den samtidige tyske Kunst paa italiensk Grund skrev sig denne Indflydelse. Ikke blot saalænge Thorvaldsen var bosat i Rom, men endnu i adskillige Aar efter hans Hjemrejse nød de danske Kunstnere dernede godt af den Anseelse, hans store Navn havde skabt os hos vore sydlige Naboer. De sluttede sig naivt til det tyske Kunstnersamfund i Rom, lokkede af dets berømte Kunstnerliv. De lærte sig Tyskernes Sprog, de lærte sig de- res Viser, de lærte sig den burschikose Form for deres Selskabelighed, der havde sit Cen- trum i den navnkundige Café Greco. En Kunstner, vi gerne vilde regne for dansk, og som ogsaa mente og ønskede selv at være det, blev toneangivende i dette Forhold. Det var ERNST MEYER. Han var ikke direkte Elev af Eckersberg; han var allerede fra Ty- vernes sidste Halvdel bosat i Rom. Han var født i Altona og talte kun daarligt vort Sprog, og det Sprog, han talte med sin Pensel, var heller ikke rigtig dansk. Hans Lune og hans Aand — beundringsværdig, fin og sprudlen- de forresten, men anlagt bedst for Bagateller — var mere tysk end dansk, hans kunstne- riske Form var mere lært i München end i København. Han havde næsten intet af den Eckersbergske Skoles Ejendommelig- heder i sin Kunst; alene dette, at han saa godt som for Livstid løsrev sig fra sit Fæd- reland, er i Uoverensstemmelse med en Skole, hvis Grundlag dybest nede var den stærke Følelse for Hjemmet. Men de Frem- stillinger af italiensk Folkeliv, han allerede fra de første Aar af Trediverne hjemsendte til vore Udstillinger, vakte ikke desto mindre stor Beundring og stod for de yngre danske Malere som en Billedliggørelse af al Italiens Sødme. De havde en Skønhed, der virkede forførerisk, et besnærende Skælmeri og et Stænk af Sentimentalitet, der ikke var Da- tiden utilpas. Gennem disse Billeder grunde- 70