Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Sammenhæng lidet, at det heller ikke blev ombestemmende for en Kunstner med saa ringe Udviklingsmuligheder som N.P. HOL- BECH. Af Eckersbergs andre Elever var det mest de, der ikke naaede at se Italien, som efterÆvne fortsatte SkolensTraditioner, næm- lig AUMONT, der søgte sin videre Uddannel- se i Paris,samt BÆRENTZEN og HUNÆUS, der begge har malet elskværdige bedstebor- gerlige Portræter, den sidste ogsaa en Del Genrebilleder, hvorimellem det pudsige „Sto- re Bededags Aften paa Volden“. Mere eller mindre førte for alle de andre, der i Tredi- vernes Slutning var samlede i Italien, Synet af Kunsten, Folket eller Landet her til et Brud med den Skole, hvoraf de var komne. For en enkelts Vedkommende (Købke) fandt dette Brud allerede Sted forinden Rejsen til Italien, foranlediget af Billedhuggeren H. E. Freund, hvis Stilfølelse og større Syn paa Kunsten dannede en lokkende Modsætning til Eckers- bergs noget nærsynede Naturalisme. Disponeret allerede af Naturen til at bryde med Traditionerne hjemme var CONSTAN- TIN HANSEN. Han havde til at begynde med haft ondt ved at træde i de andres nære Forhold til Mesteren. Han delte vel Skolens Sans for Sandhed; han havde tidligt malet Porrræter, Genrebilleder, Landskaber og Ar- kitekturbilleder, der i Troskab og Jævnhed ikke stod tilbage for Kammeraternes. Men han havde ved Siden af vist en medfødt Sans for Skønhed og tidligt følt sig dragen mod Antiken. Advaret af Eckersberg mod sin Til- bøjelighed i denne Retning og i Følelsen af Naturstudiets Nødvendighed overgav han sig dog sluttelig til Eckersberg og fortsatte efter sin Ankomst til Italien, hvor han havde slup- pet i København, idet han malede det bund- solidt naturalistiske Portrætbilled af „Danske Kunstnere i Rom“. Han fulgte ogsaa forsaa- vidt et Eksempel af Eckersberg, naar han un- der sit Ophold i Italien til Stadighed befatte- de sig med Studier af Arkitektur og Land- skab. Men han adskilte sig fra sin Lærer i sin Behandling af sligt ved en Intelligens, en Aandrighed, et Finsyn paa Farven, hvorover Eckersberg ikke raadede. Snart trængtes dog hans maleriske Interesse i Baggrunden af hans tiltagende plastiske Sans og hans vaagnende Stilfølelse. Den vaktes, da han kom til Neapel, dels af den antike Kunst, dels — og mere af den skønne Menneskerace paa Stedet. Igen- nem Studiet af denne levende Menneskerace, hvis klassiske Afstamning endnu var kende- lig, kom Stilen frisk og levende og ikke som en tom Formalisme ind i hans Kunst. Paa et Overgangsstadium mellem sin tidligere rea- listisk-koloristiske og sin senere idealistisk- stilistiske Opfattelse malede han „Oplæseren paa Neapels Molo“ og forberedte sig iøvrigt i Italien ved indgaaende Studier af klassisk Kunst og Litteratur til sit Hovedværk, De- korationen al fresco af Universitetets Vesti- bule, som han efter sin Hjemkomst foretog i Fællesskab med HILKER, og hvori hans Kunst hævede sig højt over det sædvanlige Niveau for det danske Maleri. Med klar og dyb Indsigt i den antike Malerkunsts Væsen ikke mindre end i den græske Mythologis Filosofi frembragte han her en Cyclus Billed- er, der i Stilens Renhed og Strænghed næp- pe har deres Lige mellem tilsvarende Værker fra den nyeste Tid. Men Tiden var ikke eg- net til et Liv iblandt Grækenlands Guder; han blev greben af dens Tanker, og under Paavirkning af Skandinavismen, Høyenianis- men, men navnlig Grundtvigianismen antog hans Kunst et eget Præg af Simpelhed og Enkelhed, men ogsaa af mange Slags Fattig- dom, derimellem Fattigdom paa Farve og Fat- tigdom paa Fantasi. Men selv om det med et grundtvigsk Ord var noget af et vanhelligt Lys, som Constantin Hansen med „Ægirs- gildet“ bragte ind i den nordiske Gudever- dens majestætiske Nat, viste han os dog i dette nøgterne Lys en Thor, der sikkert alle Dage vil blive staaende som det afgørende og rammende Billed paa den nordiske Hed- enolds Mandskraft, og en Sif, der den Dag i Dag er uovergaaet som Billed paa en høj- nordisk Kvindes Kvindelighed. Hans senere Portrætbilleder skiftede Fysiognomi med hans øvrige Kunst. Baade til deres Fordel og ikke til deres Fordel. De mistede næsten al malerisk Charme, blev jævnlig brune, træede eller lædrede i Farven. Men hvad de saaled- es tabte i malerisk Henseende, vandt de plastisk og monumentalt. Det store Billed af den grundlovgivende Forsamling, som Con- stantin Hansen, der tidlig ældedes, malede med Resterne af sin Ungdoms Kraft, maa, D. M. 8. 69