Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

sigten over Søen, han maler, eller Partier fra Dosseringen og Kærlighedsstien, naar han da ikke gaar med sin Malerkasse gennem Clas- sens Have ud til Stranden ved Kalkbrænde- riet. Længere bort fjærner han sig nødig. Tager han en Gang imellem til Frederiksborg, er det for at male Slottet, ikke Egnen dér. Paa det smalle Skel, hvor Landet mødes med Hov- edstaden og indfatter de yderste, spredte Ud- løbere af dens røde Tage i sin grønne Ring af Haver og Marker, dér er det, han søger sine Motiver. Ingen romantisk Udve lokker ham fra disse Enemærker, hvor han er stedkendt og helt ud hjemme. En Busk i hans Faders Have drager ham mere til sig, end Dyrehav- ens kongelige Trær, og hellere end Øresund- ets salte Vover maler han Sortedamssøens ferske Vand. Men er han saaledes endnu borg- erligere i sit Valg af Æmner, end Eckersberg var det i sit, saa er han til Gengæld mere ren Artist i sin Behandling. Om Eckersberg er det rigtigt blevet sagt, at han følte sin store Missions Ansvar saa tungt, at han ikke ret kunde nyde det, han malede. Man har det Ord af ham, at „fra Skyggelærens og Linjeperspek- tivens Theorie leder man sig frem til Farver og Lufttoner“. Købke var anderledes ulærd, mere af en født Maler. Hans Syn var umiddel- bart malerisk, ligesom Bendz’s særlig mod- tageligt for Indtryk af den Finhed og Skønhed, Farven antager under Lysets og Luftens Ind- virkning. Han er i Landskabskunsten Opdag- eren herhjemme af det, man nuomstunder kalder „Valørerne“, Forholdene mellemFarve- tonernes Styrke, vor første Mester i saa Hen- seende og muligvis ogsaa den største. Medens det var Bendz og Købke forbe- holdt at kultivere Koloriten i Eckersbergs Skole, faldt det to andre udmærkede, men tørrere Begavelser, RØRBYE og ROED, na- turligere at opdyrke Tegningen og Formgiv- ningen, der i hvert Fald under Roeds Hænd- er fik en høj Grad af Finhed. Begge forsøgte de sig som unge paa Skolens Vis paa næsten alle Omraader af Malerkunsten; men deres absolute Mangel paa digterisk Ævne tvang dem tidligt ind paa Omraader, hvor de ikke kom til kort med deres Snæverhed, den fremrag- ende Dygtighed og den fuldendte Redelighed, der til at begynde med var de fremmeste Fæl- lestræk hos begge, og som Roed bevarede til det sidste, medens Rørbye siden under et fleraarigt omflakkende Ophold i Syden og Orienten og en dermed følgende Udvidelse af sin Æmnekreds satte noget til af sin Grun- dighed. Sit Mesterværk af Formstudium, det glimrende karakterfulde Portræt af den gamle Maler Lorentzen, malede han i 1827, ikkun 24 Aar gammel, og ogsaa i andre Billeder, han malede omtrent ved samme Tid, viste han Tegn til at skulle blive Eckersbergs Overmand som Tegner og mindst hans Ligemand som Maler, i hvilken sidste Egenskab han vel var fattigere end sin Lærer paa rene Farver, men til Gengæld rigere paa fine Toner. Formo- dentlig underPaavirkning af det brogede orien- talske Folkeliv, han gærne malede, maaske og- saa under Paavirkning af en udstrakt uden- landsk Kundekreds, hvis Fordringer han imødekom, tog imidlertid hans Farvesyn af i Finhed, og af hans Produktion fra hans senere Aar er det egentlig kun enkelte Arkitektur- Studier fra Grækenland eller Sicilien, der minder om de store Løfter, han havde givet. Bedre holdt Roed sig selv vedlige i sit me- get længere Liv. Ganske vist malede ogsaa han sine bedste Billeder som ung og viste sig for saa vidt blottet for Udviklingsmuligheder, som der ikke i den senere store Række af hans Arbejder findes et saa følelsesfuldt for- staaende Portræt som det af hans gamle Mo- der og heller intet saa indtagende ved Naivi- tetens Ynde, ved Synets Tilforladelighed og Gengivelsens Troskab som de smaa Portræ- ter samt Genre- og Gadescenerne fra Tiden før hans Rejse eller Arkitekturstudierne fra hans Ophold i Italien. Ganske vist endte hans altid knappe Palet, der til at begynde med kunde synes at love malerisk Fornemhed, i den pure maleriske Fattigdom. Men det Pund, der ualmindelig rigeligt var ham tilmaalt som Tegner, forvaltede han til det sidste med en Hæderlighed, der gjorde ham til Periodens paalideligste Portrætkunstner, medens hans mange og store bibelske Billeder mere er Vid- nesbyrd om hans Smag og fine Intelligens end om Ævner, der havde Omfang efter Æmnerne. Hans Smag og hans Intelligens var hans Udbytte af Italien. Han maa siges atvære den af Eckersbergs Elever, paa hvis Retning som Kunstner ellers Opholdet i Italien blev mindst ombestemmende; thi det betyder i denne 08