Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

vaagne Øjne bør kunne det, men sjældent kan det, — paa alle Omraader gjorde nu disse unge Øjne Opdagelser af nye maleriske Skønheder, ofte mere kræsne i deres Valg i saa Henseende, end den fra ung af mindre forvænte Eckersberg havde været det. Farve- lagttagere mellem dem var navnlig BENDZ og KØBKE. Bendz, der ulykkeligvis døde ganske ung, har ikke efterladt sig nogen stor Produktion, men til Gengæld en af den fineste maleriske Kvalitet. Han adskilte sig fra Eckers- berg mest deri, at han i højere Grad havde Sans for Atmosfærens Indflydelse paa Farven end for selve denne (som Lokalfarve), og be- tegnende nok er det ham, vi skylder de første Forsøg i vor Kunst paa Fremstillinger af Sce- ner ved kunstigt Lys. „Tobaksselskabet“ viser ham som en modig, hans Mesterværk, „Det Finckske Kaffehus“, som en heldig Eksperi- mentator med Gengivelsen af kunstige Lys- virkninger, og næsten alt, hvad han iøvrigt har malet, er Vidnesbyrd om, at det maleriske Finsyn var det egentlig centrale i hans Kunst- nervæsen. Dermed skal det ikke være sagt, at ikke ogsaa hans Karaktersans er værd at agte højt i hans Portræter. Heller ikke, at hans Følelse for Livet skulde være lunken i hans Livsbilleder. Der er lun Hygge og Stem- ning, hvorsomhelst man færdes med ham, hvad enten det er paa et Gadehjørne i København eller i et gammelt Kloster i det Fremmede, eller i den Stue, hvor han malede det dejlige Raffensbergske Familjebilled. Men kunde sligt ransages, vilde man dog snarere i hans Øje end i hans Hjærte finde det Punkt, paa hvil- ket han intimest berørtes af Omverdenen. Købke er en Kende rigere, livsvarmere, fordi han mindst lige saa meget med sit Hjærte som med sit Øje følte for Tingene omkring sig. Han havde den, ogsaa for en Kunstner, uvurderlige Egenskab at have et Hjærte af Guld, og i en af de borgerlige Hjærters uvur- derligste Fornemmelser, i Kærligheden til Hjemmet og hvad der hører Hjemmet til, har hans Kunst sin dybeste Rod. Familjen i hans Hjem og de Slægtninge og Venner, der træder over dets Tærskel, er den ene Halvdel af hans Verden; den anden Halvdel er hans Hjems idylliske Omgivelser. Han har intet højere Ønske end at samle sig Billeder af disse Mennesker og disse Steder, der udgør hans uselviske Tilværelse. Dér ser vi hans nydelige unge Søster gaa og sysle stilfærdigt i Huset. Dér sidder hans Fader, den velagtede gamle Bager i Kastellet, med den brede selvsikre Holdning. Her ser vi hans Moder, hans Fa- ders „kjære Grethe“, med Strikkenøglet, In- signier paa hendes huslige Herskermagt. Dem og ogsaa fjærnere Familiemedlemmer maler han med sin Familiefølelses dybe Sympathi. Men han føler noget nær paa samme Maade for Venner og Kammerater, og selv Frem- mede, som han en Gang imellem maa male paa Bestilling, ser i hans Billeder ud, som havde de været hans nære og kære Slægtninge. Saa intimt forstaaende var han foruden atvære intimt følende. Deri adskiller Købke sig som Portrætmaler fra Eckersberg, at medens denne, altid vaagen, men aldrig momentant mere be- gavet end til daglig, Træk for Træk granskede Karakteren, havde Købke intelligentere Øje- blikke, i hvilke Karakteren i dens Helhed glimtede frem for hans Bevidsthed. Deri lig- ner han lidt C. A. Jensen, og det faldt ham da ogsaa naturligt at lade sig sin Pensels Fore- drag lære af denne, hvormed der da lige saa naturligt, men stundom mindre heldigt for Købkes Kolorit, en Tid lang fulgte noget af Jensens altfor knitrende Glanslys. Det aandfulde Haandelag i en aandfuld Op- fattelses umiddelbare Tjeneste, som Købke lærte af Jensen, men hvori han udviklede sig til fuld Selvstændighed, har han først af alle Danske vidst at anvende i Landskabskunsten. Det var det, som gjorde ham det muligt at overføre sine umiddelbare Naturindtryk med hele deres friske Umiddelbarhed til de Stu- dielærreder, der rummer det første — den Dag i Dag vel ogsaa det fineste — Frilufts- maleri i vor Kunst. I endnu højere Grad end som Portrætmaler koncentrerede han sig som Landskabsmaler. Saa snævert droghan Græns- erne for sin Virksomhed som saadan, at de overhovedet umuligt kunde drages snævrere, hvis noget virkelig landskabeligt skulde falde indenfordem.Han maledeKastelsvolden land- værts og søværts fra eller Udsigten fra Volden over Langelinje. Eller han malede Billeder fra Kastellets Broer og Porte eller fra sin Fad- ers Gaard derinde. Saa flytter Faderen ud paa Blegdamsvejen i en Ejendom, hvis Have gaar ned til Sortedamssøen, og nu er det Ud-