Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 200
UDK: 061.23(489)sta
Avec un Résumé en Francais.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 120 —
lig; da det imidlertid viste sig, at Forskydningerne fra
Aar til Aar var forholdsvis lidet betydende, er der nu
truffet den Ordning, at en udførlig Redegørelse fremtidig
kun udkommer hvert 5. Aar, medens de summariske
Resultater af Materialets Bearbejdelse for de enkelte Aar
offentliggøres i Statistiske Efterretninger.
Samme Aar, som Bureauet fik overdraget Statistikken
over Folkeskolen, fik det ogsaa fra Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet overdraget at fortsætte en Sta-
tistik over anerkendte (statsunderstøttede) Folkehøjskoler
og Landbrugsskoler, som Ministeriet havde paabegyndt
og udgivet for de to Aar 1902—03 og 1903—04. Denne
Statistik bearbejdes aarlig, men udførlige Beretninger ud-
sendes kun hvert femte Aar.
Materialet til Skolestatistikken er for Folkeskolen de fra
Skoledirektionerne til Undervisningsministeriet aarligt ind-
sendte Beretninger, som Ministeriet efter endt Afbenyttelse
udlaaner til Departementet. For Folkehøjskolerne og Land-
brugsskolerne er det Skolernes Indberetninger til Mini-
steriet, der ligeledes udlaanes til Departementet. Oplys-
ningerne om de højere Almenskoler sendes direkte fra
Skolerne til Departementet.
I 1915 besluttede Departementet for et enkelt Aar at
søge tilvejebragt en Statistik vedrørende samtlige Skoler
i Danmark for Ungdommen, det vil sige alle Skoler fra
Universitet til Abnormskolerne med Undtagelse af Børne-
skolen. Navne og Adresser paa disse Skoler skaffede man
sig gennem Vejvisere og lignende, gennem Tilsynshavende
med de forskellige Arter af Skoler og ved Henvendelse til
samtlige Landets Skoledirektioner og Byraad. Efter den
saaledes tilvejebragte Navneliste udsendtes Spørgeskemaer
til Skolerne for Aaret 1915. Resultatet af Undersøgelsen
blev offentliggjort i et Hæfte af Statistiske Meddelelser:
„Skoler for Ungdommen“, der udkom i 1919. — I For-
bindelse hermed kan nævnes de Oversigter, der findes i
Aarbogen over Eksaminer ved højere Læreanstalter.