Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 130 — ansatte Indtægter delt efter et Synspunkt, der under de ekstraordinære Indtægtsforhold var baade frugtbart og interessant. Den af Departementet udarbejdede Statistik over de personlige Skatter til Staten tager — som det vil kunne skønnes af foranstaaende — ikke saa meget Sigte paa Opgørelsen af selve Skattebeløbet (der rigtigere vil frem- gaa af regnskabsmæssige Opgørelser) som paa at belyse Indtægts- og Formueforholdene. Særlig gennem For- delingen paa Størrelsesgrupper og Erhvervsgrupper vinder man for det første Kendskab til, hvorledes den gældende eller en paatænkt Skatteskala vil ramme — det er dette Kendskab, de skattelovgivende Myndigheder ønsker — men dernæst ogsaa Kendskab til det alment mere be- tydende, hvorledes Landets økonomiske Virksomhed er forløbet, og hvorledes Udbyttet er blevet fordelt, samt hvorledes dette Forhold og Konjunktursvingningerne har paavirket Formuefordelingen. Den Usikkerhed, der klæ- ber ved Materialet, fordi en Ligning paa Indtægt og For- mue altid vil blive i nogen Grad ufuldkommen, forringer næppe i synderlig Grad Resultaternes Anvendelighed for Skatteteknikken. Ved en almindelig Bedømmelse af de økonomiske Forhold i Befolkningen spiller det derimod selvfølgelig en Rolle, om og i hvilken Grad Ansættelserne ligger under den virkelige Indtægt og Formue. Her er imidlertid et Omraade, som endnu i statistisk Henseende er uopdyrket, selv om Landsoverskatteraadets Under- søgelser kan give visse Fingerpeg. De kommunale personlige Skatter, hvis Paaligning jo sker efter samme Indtægtsansættelse, som foretages for Statsskatten, giver for saa vidt ikke Anledning til særlige statistiske Undersøgelser. Dog kan det bemærkes, at De- partementet hvert Aar paa Grundlag af den af Indenrigs- ministeriet tilvejebragte Fortegnelse over Kommuner- nes Skatteprocenter udarbejder en tabellarisk