Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 200
UDK: 061.23(489)sta
Avec un Résumé en Francais.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 11 —
Belysning af de paagældende Institutioners Virksomhed.
Hvad der saaledes fremkommer af officiel Statistik uden-
for Det statistiske Departement, meddeles udtogsvis i
„Statistisk Aarbog“, til hvis Kildefortegnelse man her skal
henvise. — I Forbindelse hermed kan det bemærkes, at
Københavns Kommunes statistiske Kontor, som har vir-
ket siden 1883, og som efterhaanden har inddraget Nabo-
kommunerne Frederiksberg og Gentofte under sit Ar-
bejdsomraade, er det eneste kommunal-statistiske Bureau,
der findes i Danmark.
Medens den foran citerede Angivelse af Departemen-
tets statistiske Arbejdsomraade, der indeholdes i Lo-
ven af 1895, ikke er ændret ved nogen senere Lov, blev
der ved Oprettelsen af Stats-Brandforsikringsfonden
(Lov Nr. 101 af 6. April 1906) tillagt Departementet en
ny Opgave af administrativ Art, idet Forretningerne
ved Fonden i Henhold til den nævnte Lovs § 4 henlagdes
under Statens statistiske Bureau. — Endvidere har Cen-
tralledelsen af den fra Januar 1917 indførte Levnedsmid-
delrationering, for saa vidt angaar den Del af Foranstalt-
ningerne, der er gennemført ved Hjælp af Ernæringskort,
af Indenrigsministeriet været overdraget Departementet.
Med Hensyn til de Departementet og dets Virksomhed
vedrørende Love i Tidsrummet 1895—1920 henvises til den
som Bilag I meddelte Fortegnelse (Side 141).
Loven af 1895 bestemte, at det hidtilværende statistiske
Bureau skulde benævnes „Statens statistiske Bureau“,
samt at Bureauets Embedsstab skulde bestaa af: 1 Di-
rektør, 2 Kontorchefer og 4 Fuldmægtige. løvrigt bestod
det faste Personale i den forste Tid efter Bureauets Re-
organisation af 9 Assistenter, 1 Skriver (Ekspedient) og
1 Bud, der alle lønnedes af en paa Finansloven fastsat
Medhjælpssum.
De Forandringer, der siden 1896 er sket med Hensyn
til Tjenestemændenes Antal m. v., fremgaar af følgende: