Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 200
UDK: 061.23(489)sta
Avec un Résumé en Francais.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 27 —
saa vidt i Live, som det altid i hvert enkelt Tilfælde var
Genstand for Overvejelse, om en Privatperson kunde faa
talmæssige Oplysninger stillet til Raadighed. I ingen
Henseende er imidlertid Forskellen mellem før og nu saa
betydelig som paa dette Punkt. I bestandig stigende Grad
har Almenheden faaet Øjet opladt for den praktiske Brug,
der kan gøres af den officielle Statistik, og i tilsvarende
Grad modtager Departementet Anmodninger om specielle
Oplysninger. Besvarelsen af saadanne Anmodninger ad
skriftlig eller mundtlig Vej — i stort Omfang ogsaa pr.
Telefon — er nutildags et meget betydeligt Led i Depar-
tementets daglige Arbejde. Og Departementets Tjeneste-
mænd er nu indlevede i den Opfattelse, at det statistiske
Materiale, hvis Tilvejebringelse kun er mulig ved hele
Befolkningens Medvirken og ved store personlige og pe-
kuniære Ofre fra mange Enkeltpersoner, i Virkeligheden
er Allemands Ejendom, og at de statistiske Resultater i
saa stort Omfang som muligt bør stilles til Raadighed for
enhver, der har Brug derfor. For Departementet selv
medfører denne Del af Virksomheden den store Fordel,
at den bringer den officielle Statistik og dens Tjeneste-
mænd i stadig direkte Berøring med det praktiske Liv —
en nødvendig Betingelse for, at den statistiske Tjeneste
kan bevare sig frisk og udviklingsdygtig. Undertiden kræ-
ver Besvarelsen af de Spørgsmaal, der stilles, et betydeligt
Arbejde (Arkivundersøgelser, fornyet Gennemgang af et
Materiale, hvis Bearbejdelse er afsluttet, o. L). I saadanne
Tilfælde maa det naturligvis altid bero paa et Skøn, om
Anmodningen kan efterkommes, men man stiller sig dog
nutildags paa det Standpunkt, at ethvert Ønske, bag hvil-
ket der ligger et rimeligt og nyttigt Formaal, bør imøde-
kommes i saa stort Omfang som muligt. I visse Henseen-
der er det dog nødvendigt at begrænse den Liberalitet,
der kan vises paa dette Punkt. Det tidligere ret strængt
gennemførte Princip, at statistiske Oplysninger, der med-
deltes af Departementet, kun kunde benyttes „fortroligt“,