Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 31 — „Søplanen“. Man var imidlertid klar over, at nøjagtigt Kendskab til Arealets Størrelse ikke kunde fremskaffes paa Grundlag af Matrikelmaterialet, som ved Inddæm- ninger, ved Landtab paa Grund af Bortskylning m. m. gennem en lang Række af Aar nødvendigvis maatte være blevet behæftet med Unøjagtigheder, hvortil kom, at for- skellige ikke skyldsatte Arealer (offentlige Veje, Kirke- gaarde, Jærnbaner m. v.) udgik af Matrikelen. Paa Bu- reauets Initiativ blev der da i 1897 nedsat en Kommission bestaaende af en Repræsentant for Generalstaben, en Re- præsentant for Matrikelkontoret og Direktøren for Statens statistiske Bureau med den Opgave: dels at fastslaa, hvad der skulde forstaas ved Landets samlede Areal, og dels paapege, hvorledes dette Areal med størst Tilnærmelse kunde konstateres. Betænkning herover blev afgivet til Finansministeriet i April 1898. Det blev bestemt, at „Danmarks Areal omfatter alt Landet og alle indenfor Landets Konturer værende Søer og Vandløb“. Der var Enighed om, at den foreliggende Opgave bedst maatte kunne løses gennem et Samarbejde mellem Matrikel- kontoret og Generalstaben ved Hjælp af Generalstabens store topografiske Kortmateriale. Til Brug ved Bestem- melsen af de enkelte Sognes Areal skulde Sognegræn- serne fra Matrikelkortene overføres paa Generalstabens Maalebordsblade. Den praktiske Løsning af den forelig- gende Opgave betød et meget betydeligt Arbejde; de nød- vendige Midler hertil blev imidlertid bevilgede og i Aarene 1899—1905 gennemførtes Generalstabens planime- triske Opmaaling af Maalebordsbladene til Konstatering af Landets og de enkelte Sognes Areal. Resultaterne af den hele Opmaaling foreligger i Departementets Publika- tion om „Danmarks Areal“ (Stat. Medd. 4. R. 20. B. 3. Hæfte), hvor der gives Oplysninger om Sognegrænsernes Længde, derunder særlig Kystlinjen og den daværende Rigsgrænse mod Syd; Sognets Landareal og Vandareal, det sidste delt i Søer o. 1., og Vandløb saavel i som inden-