Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 40 — nær til Forgængerne i 1901; dog havde man for Erhvervs- tabellernes Vedkommende anset det for praktisk kun at give summariske Oversigter for Enkelterhvervene, og alene for Hovederhvervs- og Undererhvervsgrupper samt for alle de Erhverv, der havde almindelig Interesse og talte mange Udøvere, at offentliggøre Tabeller i samme Udførlighed som i 1901. Til Brug for Specialundersøgelser udarbejdedes naturligvis Tabeller i samme Udførlighed for alle Erhverv og særskilt for Hovedstad, Provinsbyer og Landdistrikter, og det meddeltes i Indledningen, at disse utrykte Tabeller stod til Raadighed for Offentlig- heden til Benyttelse i selve Departementet, hvis der maatte blive Brug for fyldigere Oplysninger, end Tabel- værket bød paa. Der opnaaedes herved — rent bortset fra den indvundne Besparelse i Trykningsomkostninger — at Tabelværket kunde indrettes mere overskueligt, saa at det blev lettere at benytte. Folketællingen i 1916 skulde efter den foran omtalte Plan være en „lille“ Tælling, ligesom den i 1906. Hæftet om Folketallet i de administrative Omraader udarbej- dedes med de tidligere Publikationer af denne Art som Forbillede og forelaa trykt i Juni 1916. Men Tællings- materialet fandt desuden paa forskellig Maade en ikke tidligere kendt praktisk Anvendelse, ligesom man ogsaa benyttede det som Grundlag for en almindelig Indtægts- og Formuestatistik. Hvad første Punkt angaar, blev Tællingsmaterialet efter Anmodning udlaant til Sogne- og Byraadene for af disse at benyttes ved Udarbejdelsen af de nye Valglister, som den i 1915 ændrede Valglov medførte. Da det endvidere under Verdenskrigen blev nødven- digt at rationere forskellige Levnedsmidler, fandt man gennem Folketællingsmaterialets Oplysninger om Livs- stilling m. v. et Middel til bl. a. at afgøre, i hvor stort Omfang der burde tildeles Kommunerne Tillægs- brødkort til Personer, der beskæftigedes ved haardt legem-