Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

kommet 5 Selskaber til — foruden den salige Damp- sporvogn — eller maaske burde jeg rettere sige »skindøde«, thi det lader jo til at der endnu er Kurs paa Selskabets Aktiebreve. Det vilde være Overdrivelse at sige, at vi her hjemme ere naaede hurtig frem ad Fuldkommen- gørelsens Vej ved Driften af vore Sporveje; tvært- imod, det er gaaet meget langsomt i de forløbne ca. 30 Aar. Vil man søge Aarsagerne hertil, da kan de vistnok findes hos de fire Faktorer: 1) Kommu- nalbestyrelsen, 2) hos selve Selskaberne, 3) hos Hus- ejerne og 4) hos Publikum. Hos Kommunalbestyrelsen: Lige indtil for en halv Snes Aar siden syntes det som om Sporvejsdrift snarest var Kommunalbestyrelsen en Torn i Øjet. Hovedaarsagen hertil maa kunne søges deri, at det Syn paa Sagen, som gjorde sig gældende i den daværende Ledelse af Magistratens tekniske Afdeling, var tem- melig snevert. Den Omstændighed, at Sporvejs- drift var private Foretagender, bevirkede, at enhver Udvidelse af Spor vejsnettet eller andre Foranstalt- ninger til Fremme af Virksomheden, var sikker paa at møde Modstand. Hvad man bad om, blev betragtet som en privat Begunstigelse til Aktionærerne, skønt, det turde dog være givet, at er der noget af den Art Lorhold, i hvilke Publikums og Selskabernes Interesser løbe saa nogenlunde parallelle, saa maa det være her. Glædeligt er det, at der heri er sket et fuld- stændigt Omslag, som sandelig ogsaa har sat Frugt. Den nuværende Ledelse af omtalte Magistrats-Afdel- ing har aabent Øje for, at Hovedbetingelsen for en