Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

Forfatter: E. Lautrup

År: 1895

Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Emne: Trykt som Manuskript

En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.

Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
4 ved Behandling i Borgerrepræsentationen af et An- dragende om Dobbeltspor i Blaagaardsgade — at Medlemmer af Forsamlingen talte imod Sagens Gennemførelse ud fra det Hovedsynspunkt, at Flytte- folk, de to Gange om Aaret vi lufte ud, vil faa saa meget haardere Arbejde ved, at Flyttevognen kom- mer til at holde den halve Snes Alen længere fra Ejendommen i Gadens anden Side. Naar man nu ret betænker, i hvilken Grad vi herhjemme besvære disse stakkels Flyttefolk ved vor Mani, at medtage alt gammelt Skrammel fra det ene Pulterkammer til det andet — indtil det endelig ikke kan holde denne omflakkende Tilværelse ud — saa synes denne Omhu overfor ovenmeldte Medmennesker at være noget malplaceret — i ethvert Fald ikke at tyde paa noget »stort Syn« paa, hvad der er til Bedste for mere end Enkeltmand. Hos Publikum: Saa tillod jeg mig at nævne, at ogsaa Publikum i Almindelighed — jeg skal strax tilføje ubevidst — snarere modvirker end hjælper til en god Drift af vore Sporvognslinjer. Det er jo et noget kildent Punkt at berøre — jeg forudsætter nemlig-, at at der er ikke saa faa, ogsaa af mit Sel- skabs Kunder her til Stede — men skal da ogsaa søge at komme saa forsigtig over det, som mulig. Det er nu snurrigt, at Benyttelse af Sporvogne synes at give den menneskelige Egenkærlighed Væxt. Hvor ofte hænder det ikke, at vi som Passagerer paa Linjer, endog de med hyppig Kørsel, sidder og ærgrer os over at Vognen holder stille for at optage et Medmenneske, der kommer løbende et godt Stykke borte bagud, og ved ivrige Fagter, med en Para-