BRILLERNES HISTORIE

41 delsen af det 17de århundrede er ikke helt sjældne. Bock omtaler nogle af disse og afbilder en brille- daler fra Brunswig og en frimurerdukat; på den før- ste findes en brille, et timeglas og et dødningehoved som symboler på begyndende alderdom, vejen mod døden og døden. På frimurerdukaten ses en brille over en opslået bog, på hvilken læses »Das gantze Geheimnus«. Christian IV bragtes til at slå sin brilledukat af Fig. 9. Christian IV brilledukat. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. følgende grund:1) 1623 havde undersøgelse af sølv- prøver fra Kongsbergegnen vist, at disse var guldhol- dige, og en snes år senere fandtes i nærheden af det nuværende Arendal guldholdige ertser. Kongen, der som bekendt havde stor interesse for kemien, og som var en praktisk mand, ønskede at gøre dette guldfund frugtbringende, men mødte her en del modstand og *) Aug. Fjelstrup, Guldmagere i Danmark i det XVII Aarh., Kbhvn. 1906, s. 14 ff. Aug. Fjelstrup, Christian IVs »Brilledukater«, Illustreret Ti- dende 1904—5, s. 45.