BRILLERNES HISTORIE

42 mistro blandt andre fra »Oberberghauptmanden« ved Kongsberggruberne, der tvivlede på, at den ringe guld- mængde, talen var om, lod sig udnytte. Kongen lod dog 1647 en større ladning erts transportere til Køben- havn, og af det udvundne guld lod han mønte brille- dukaten i tre størrelser; dens bagside er prydet med en bøjlebrille, og under den findes inskriptionen: »Vide Mira Domi« (»se hjemmets vidundere«).1) En mellemting mellem nagle- og bøjlebrillerne dan- ner de ganske vist ikke så hyppigt forekommende ledbriller, o: bøjlebriller, på hvilke der midt i bøjlen findes et led, der gør det muligt at bøje dem sam- men omtrent som naglebrillen, der vistnok også har kunnet drejes om naglen. Om de nogensinde har væ- ret helt almindelige, kan ikke oplyses. Et pragtstykke af den slags, der tillige har interesse derved, at det er de ældste briller, det har været muligt at finde her i landet, opbevares på Rosenborg (5—154a). De har tilhørt hertug Frederik III af Holsten (1597 —1659); fatningen er af guld med graveringer; midt i næsebøjlen findes, således som det også kan ses på billedet, et hængsel, der er ganske løst — ikke fjed- rende. Glassene (det er almindeligt glas) er af forskel- lig styrke, det enes flader er 4~ 1,50 å 1,75 og 2,00 l) Ofte findes angivet, at indskriften er »vide mira domini« (»se Her- rens vidundere«), men en forkortning som denne vilde være urime- lig, og antagelsen er vistnok oprindelig støttet på en gammel fore- stilling om, at brilledukatens guld var blevet til ved metalforvand- ling. Denne forestilling gav anledning til, at der i Holland, for at gøre nar af de danske dukater, prægedes en kobbermønt, som på den ene side var forgyldt og bar indskriften »Aus Noord komt Gold«, medens den anden bar ordene »Mar wenig«.