BRILLERNES HISTORIE

45 høj grad komme an på næsens form, hvorvidt den overhovedet kunde sidde, enten højt oppe på næse- ryggen eller hængende på næsefløjene. Forholdet blev således trods de følgende tiders forbedringer lige til ind i det 19de århundrede, thi Hauff siger i sin »Bettlerin vom Pont des Arts«: »... eine grosze Brille, wie sie die alten Weiber in der Kirche auf die Nase klemmen, dasz es feiner schnarrt, wenn sie singen«. Fig. 12. Lamelbrille (Greeff, Klinische Monatsbl. f. Augenheilk., januar 1913, s. 46). Billeder, der viser denne stilling, er talrige; se f. ex. Dows »La liseuse« og Mogens Bergs elfenbens- udskæring af en gammel læsende mand (Rosenborg). Under forsøgene på at få brillerne til at sidde bedre blev de såkaldte lamelbriller til. De er af horn, og bøjlen er gjort elastisk ved at udskære af dens indre koncentriske stykker, således at der dannes flere over hinanden liggende hornlameller. Et andet forsøg førte til en model, der kun synes at have været lidt an- vendt, hvor der fra indfatningens nederste rand ud- går en hornlamel, der forløber opad og indad og