BRILLERNES HISTORIE

 47 af Karel van Mander malet portræt i Statens Mu- seum for Kunst; det står i kataloget opført som fore- stillende »Synet«, hvilket er lidt overraskende, da den portræterede person er behæftet med forskellige øjen- lidelser (blepharo-conjunctivitis, dacryocystitis). En anden udvej fandt man ved at gøre hele bril- len af stof mere elastisk end hornet, f. ex. skære stellet ud i ét stykke sejt læder: Niirnberger læder- briller, af hvilke der findes exemplarer i Niirnberger- museet og på Wartburg. Disse sidste har tilhørt W. Pirkheimer, Durers og Luthers ven, og er bevarede for efterverdenen ved en hændelse, der må antages at have forbitret den gamle rådsherre mangen en god stund. Pirkheimer døde 1530 i Nurnberg, og hans stue med skønne udskårne trævægge stod urørt, indtil storhertuginde Sophie af Weimar i 1867 købte den for at flytte den til Wartburg, hvor den nu findes. Ved at fjærne træbeklædningen fandt man bag denne, tæt ved skrivebordet, ikke mindre end 8 par læderbriller. Antagelig har Pirkheimer haft for skik at lægge sine briller på den trægesims, der findes på væggen, men her har træpanelet løsnet sig en smule, og brillerne er par efter par gledet ned i revnen. For ejermanden har deres forsvinden sikkert været en stor gåde; han må have været uvidende om, hvor brillerne blev af, thi det var den gang kostbare sager, for hvis skyld det vel kunde lønne sig at løsne træpanelet, desuden vilde han vel — om han havde tallet betyder ikke, at brillerne er gjorte dette år, idet samme stempel er benyttet helt op til året 1846 (denne meddelelse skyl- des direktør Stegmann, Rathenow).