BRILLERNES HISTORIE
Forfatter: K. K. K. Lundsgaard
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
berømt for sit glas, slebes naturligvis også briller,
men det synes, som om Frankrig og Tyskland tidligt
har taget hovedparten af fabrikationen på sig.
Uden i øvrigt at komme nærmere ind på udvik-
lingen af brillemageriet skal her kun nævnes, at
Frankrig i slutningen af det 18de århundrede havde
arbejdet sig stærkt op på dette område, hvilket især
skyldtes Jean Desharys, der byggede talrige fabri-
ker i departementet Oise.1)
Omtrent på dette tidspunkt grundlagdes i Preussen
den brilleindustri, som nu er den største i Tyskland
og vistnok i Europa. 1801 havde feltpræst August
Duncker fået koncession på at drive en optisk
industrianstalt i Rathenow. Han begyndte med 5—8
arbejdere. Nu ligger der i Rathenow så mange store
anstalter for brillefremstilling, at der i øjeblikket årligt
fabrikeres for 4—5 millioner reichsmark briller, pince-
nez og brilleglas, medens der af tysk og fremmed fabri-
kat i de samme varer exporteres for 6—7 millioner.2)
Hvad de øvrige lande angår, fremstilles i Schweiz
en del billigere varer, i Paris og omegn fremstilles en
del glas og fatninger, og også i London findes store
fabriker.
Den største brillefabrik i verden ligger i South-
bridge, Mass., U. S. A.: American Optical Co., som
beskæftiger 2000 arbejdere.3)
Om fremstillingen af brilleglas her i landet kan
kun gives højst ufuldstændige oplysninger. I 1739
Pansier, 1. c., s. 61.
2) Denne oplysning skyldes direktør Stegmann i Rathenow.
s) Op p enhei mer, I. c., s. 15 —16.