BRILLERNES HISTORIE

Forfatter: K. K. K. Lundsgaard

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
59 berømt for sit glas, slebes naturligvis også briller, men det synes, som om Frankrig og Tyskland tidligt har taget hovedparten af fabrikationen på sig. Uden i øvrigt at komme nærmere ind på udvik- lingen af brillemageriet skal her kun nævnes, at Frankrig i slutningen af det 18de århundrede havde arbejdet sig stærkt op på dette område, hvilket især skyldtes Jean Desharys, der byggede talrige fabri- ker i departementet Oise.1) Omtrent på dette tidspunkt grundlagdes i Preussen den brilleindustri, som nu er den største i Tyskland og vistnok i Europa. 1801 havde feltpræst August Duncker fået koncession på at drive en optisk industrianstalt i Rathenow. Han begyndte med 5—8 arbejdere. Nu ligger der i Rathenow så mange store anstalter for brillefremstilling, at der i øjeblikket årligt fabrikeres for 4—5 millioner reichsmark briller, pince- nez og brilleglas, medens der af tysk og fremmed fabri- kat i de samme varer exporteres for 6—7 millioner.2) Hvad de øvrige lande angår, fremstilles i Schweiz en del billigere varer, i Paris og omegn fremstilles en del glas og fatninger, og også i London findes store fabriker. Den største brillefabrik i verden ligger i South- bridge, Mass., U. S. A.: American Optical Co., som beskæftiger 2000 arbejdere.3) Om fremstillingen af brilleglas her i landet kan kun gives højst ufuldstændige oplysninger. I 1739 Pansier, 1. c., s. 61. 2) Denne oplysning skyldes direktør Stegmann i Rathenow. s) Op p enhei mer, I. c., s. 15 —16.