BRILLERNES HISTORIE

58 modtaget den nye opfindelse, men procenttallet af dem, der som Giordano da Rivalto anså opfindel- sen for en af de nyttigste kunster, verden kender, har ikke været betydeligt. Antallet af læsende var jo ikke ret stort, og selv senere, efter bogtrykkerkunstens opfindelse, forandre- des forholdet ikke synderligt, især da altså de første bøger, vel netop af hensyn til de gamle, var trykte med store fede typer, der var lette at læse. Efter- spørgslen kunde derfor tilfredsstilles af de flittige slibere, der sad rundt i klostrene og møjsommeligt sleb materialet, hvad enten det nu var glas eller kry- stal, henover slibeskålen, til det antog dennes form. Forholdsvis tidligt møder vi brillemagere i byerne; allerede 1485 fik den første »Parillenmacher« borger- ret i Nurnberg, og håndværket øvedes som fri kunst til 1507, da rådet i denne by regulerede udøvelsen af brillemageriet ved en række bestemmelser; blandt andet foreskrives som mesterstykke et dobbeltglas til at lægge sammen og en næseklemme, »Toppelparillen und eine Parillen in die Weiten«. I Germanisches Museum i Nurnberg findes Regens- burg brillemagerforordning fra c. 1600. I Frankrig hørte brillemagerne til legetøjsmagernes og spejlhandlernes laiig og omtales 1581 i en af Henrik III given ny statut. Lauget havde sit eget våben med et spejl anbragt mellem to briler; men det nød i datidens Frankrig kun ringe ansedse, idet brillemagerne, spejlmagerne og legetøjsmag?rne kun var mestre af 4de rang. I Italien, specielt i Venedig, der som ontalt var