Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

i6 MARCUS RUBIN markerne give (hvorimod, som det ses, Høet er medregnet).*) Disse 330 Mill, ere Udbyttet af et anvendt Areal paa 3,300,000 Tdr. Land, hvad der altsaa giver 100 Kr. pr. Td. Land. I Midten af 1870erne var det anvendte Areal en Syvendedel mindre end nu, og Udbyttet pr. Td. Land ligeledes ca. 100 Kr., Høstens Værdi var altsaa ialt en Syvendedel mindre end nu. Men havde vi havt samme Priser nu som den Gang, da havde vort Udbytte nu ikke været 100, men 12$ Kr. Bygninger til en Mønster-Bondegaard paa 60 Tdr. Land. Efter Byggeplaner til Bøndergaarde og Huse, udg. af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. pr. Td. anvendt Areal. Det er næppe for meget sagt, at naar vi i 1870erne kunde gjøre Regning paa en Høst til en Værdi af 280 å 290 Mill. Kr., saa vilde vi nu med de samme Priser som den Gang have havt et Udbytte af 410 å 420 Mill. Kr., eller ikke langt fra en halv Gang mere nu end da. At man, uagtet de ny Jorder, der siden 1870erne ere inddragne til Dyrkning, som Regel ere af ringere Art, end hvad der alt forefandtes til Dyrkning i 1870erne, dog gjennemsnitlig, for hele Landet, vilde have havt større Udbytte pr. Td. Land nu *) Tages Halmen med, kan Høstværdien for 1898 anslaas til henved 400 Mill. Kr.