Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

32 MARCUS RUBIN hæng tage vi det nærmest saa at sige som Produktionsmiddel: de vaade Jagtegne, der skulle ernære os med deres Vildtbestand. Danmark har jo nok mange Aaer og Smaasøer, men ingen store Floder og Indvande. Ferskvandsfiskeriet har derfor sikkert ogsaa stedse været af helt underordnet Betydning i Forhold til Havfiskeriet. For selve dettes Vedkommende er der to Ting, vi alle ere bekj endte med, nemlig dels, at der i Middelalderen var stor Sildefangst i Øresund, hvorved mange Mennesker havde Sysselsættelse, dels at Fiskere paa Skagens Nordstrand drage Vaad. Efter C. Neumanns Maleri. denne Fangst hørte op i senere Aarhundreder, og at Fiskeriet i det hele taget ikke har spillet nogen fremtrædende Rolle i Danmarks nyere Erhvervsliv. At Fiskeriet — hvor Forholdene ikke ere ganske særdeles gunstige — i Tidernes Løb faar stedse mindre Betydning, er iøvrigt forstaaeligt nok. Det er et møjsommeligt, til Tider farefuldt Erhverv, med et meget vexlende, som Regel lidet lønnende Udbytte. Man kan ikke »bearbejde« Havet, som man kan bearbejde Jorden, og selv om enhver Indflydelse paa Art og Mængde af Havets Fiskebestand ikke er udelukket, lader jo dog Havets Fisk sig ikke opdrætte som Husdyr. »Jagt og Fiskeri« ere primitive Næringsveje, deres Udbytte rækker ikke langt for tæt-